Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensomhed/ingen venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak fordi du skriver ind. Det kan være svært for mange at skrive og bede om hjælp, når man har det svært. Så det er virkelig flot.

Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt bekymret for dig. Du skriver, at du har en depression, betyder det, at du har været til lægen og få det at vide? Jeg kommer også til at tænke på, hvor længe du har haft det sådan, og om der er nogen, der ved, hvordan du har det? Ofte når man går med så mange svære tanker, kan det være en lettelse at dele det med en anden. Så går man ikke med det hele alene. Er der nogle voksne i din omgangskreds, du kan tale med – måske din mor, far eller en sød lærer?

Du spørger efter nogle sider, der måske kan være hjælpsomme. Der er noget, der hedder headspace.dk, som er en side for unge, der har det svært. Her kan man få rådgivning, og man kan også læse, hvordan andre unge har tacklet at have det svært. Det tænker jeg, du måske kan få noget ud af. Hvis du bor i en by, hvor der er en Headspace afdeling, kan du også komme derind og snakke med en rådgiver.

Der er også en rådgivning, der hedder Ventilen. De har mødesteder og forskellige aktiviteter for unge. Du kan se på deres hjemmeside, om der er en afdeling i nærheden af dig: www.ventilen.dk

I nogle kommuner er der også forskellige aktiviteter og arrangementer, hvor man kan møde andre unge. Du kan enten prøve at kigge på din kommunes hjemmeside eller ringe til dem. Eller vi kan hjælpe dig med at undersøge, om der er nogle tilbud i nærheden af dig, hvis du ringer til os på 116111 og fortæller, hvilken by du bor i.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat