Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller, at du føler dig ensom, og at du ikke rigtig føler, at du passer ind i din klasse. Du fortæller også, at du har en kusine (der bor i en anden landsdel), som du er meget tæt på, og som du kan stole på.
Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du på den ene side nyder dit eget selskab, nyder at gøre ting, du kan lide, for dig selv samtidig med, at du gerne vil være en del af pigefællesskabet i skolen - mon det er rigtigt forstået..?
Jeg tænker, at det er meget naturligt at have det, som du har det (lysten til og behovet for at være sig selv efter en hel dag tæt sammen med klassekammerater). Men jeg tænker også, at det er godt, at du er opmærksom på dilemmaet (det rare ved at være alene / det rare ved at være en del af fællesskabet), så din "alenehed" ikke tager over, så du altid blot er dig selv. Kan du mon følge mig..?
At få en tæt veninde (som din kusine f.eks.) i nærheden af hvor du bor eller i din skole, tænker jeg, kan opstå på flere måder.
Der kan ske det, at du og en anden pige tilfældigt får øjnene op for hinanden, og pludselig begynder at lave aftaler efter skole. Det kan være, at I bliver sat sammen i et gruppearbejde og skal samarbejde om en større skoleopgave.
Men det kan også ske på den måde, at du personligt har øje for en pige i din klasse eller parallelklasse, som du synes virker sød og sjov, og som du gerne vil lære bedre at kende.
På begge måder kræver det nok, at du tør springe ud i det, således at du f.eks. spørger hende, om I skal ses efter skole. Du kan måske spørge, om I skal begynde at løbe sammen, eller måske I kunne lave lektier sammen, eller se en film på computeren sammen (mulighederne er mange).
Det jeg prøver at sige er, at dine klassekammerater måske tror, at du bedst kan lide at være alene, fordi du måske holder dig meget for dig selv. Hvis du ikke prøver at vise dem det modsatte ved f.eks. at invitere én hjem til dig, så tror de måske bare, at du ikke vil dem...
Jeg tænker, at det er helt fint, at du ikke bryder dig om at være en del af en større gruppe. Men måske du alligevel (selvom du har været det før) skal prøve at udfordre dig selv og prøve at være del af en mindre gruppe (f.eks. 4 piger). Tror du, at du kan det..?
Har du mon prøvet at skrive fordele og ulemper ned..? Hvad er det værste ved at være i en stor gruppe? Hvad kan der ske? Hvad kunne være sjovt og rart ved at være en del af en gruppe? Hvad skal der til for at du føler dig tryg og glad i en mindre gruppe?
Ved at skrive tingene ned, får du måske en fornemmelse af, hvad du skal prøve at arbejde med eller gøre anderledes...
En mulighed kunne også være, at du begynder at gå til noget i din fritid (ud over at du løber og cykler). Måske du kunne finde en løbeklub i nærheden af, hvor du bor? Eller måske du kunne begynde at gå til en holdsport, dans, madlavning, spejder... for derigennem at få en eller flere tætte veninder. Ofte er det sådan, at man igennem fritidsaktiviteter møder mennesker med samme interesser som en selv - og på den måde har man mere at snakke om i begyndelsen.
Jeg tænker også, at du måske kunne prøve at tale med én af dine lærere om din ensomhedsfølelse. Måske I sammen kunne lægge en plan for, hvordan dine lærere bedst kan støtte dig i at få en god veninde i klassen. Måske de kunne sætte dig og en pige, som du synes virker sød, sjov og spændende, ved siden af hinanden, eller måske de kunne sætte dig sammen med et par andre piger i et længerevarende gruppearbejde. Tror du, at det kunne være en mulighed..?
Du er også meget velkommen til at ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på Chatten, hvis du har brug for at tale med en af vores rådgivere der.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
