Kære du,
Tak for dit brev. Først vil jeg fortælle dig, at der ikke er noget galt med dig. Du lyder som en pige, der er handlekraftig og som har prøvet på flere forskellige måder at ændre de ting, du ikke er så glad for i dit liv. Det er godt gået af dig! Når man selv synes, man har forsøgt at ændre tingenes tilstand, så kan det være ret frustrerende, når de så ikke ændrer sig!
I forhold til det du beskriver om din gamle skole, lyder det til at være en god beslutning at skifte skole. Men selvom man er motiveret for at skifte skole, er det desværre ikke altid så ligetil. Der kan være stor forskel på hvordan en skole modtager nye elever – nogle skoler har en plan, for at sikre sig at den nye elev bliver taget godt imod og får hjælp til at komme godt fra start. På andre skoler er det desværre lidt mere tilfældigt, hvordan man bliver modtaget og om der er nogen som ”tager sig af én”.. Hvordan var det for dig, da du startede? For det kan være svært at komme ind i en ny klasse, hvis man selv skal tage initiativ til kontakt hver gang...og de andre i klassen kan også være usikre på hvad de skal gøre...derfor er det en hjælp for alle, når skolen har en plan for at tage godt imod nye elever.
Du fortæller, at du ikke har haft nogen med hjemme siden du startede – er der en eller to, som du har lyst til at invitere med hjem? Selvom det kan være lidt svært at invitere en anden med hjem, hvis man er usikker på svaret, så kan det måske være en måde at vise den anden på, at man har lyst til at lave noget sammen og tage initiativ til at ses... Kunne du spørge om en eller flere af de andre vil med i biografen eller noget andet, som både du og de synes er sjovt? Det kan nogle gange være nemmere at mødes et andet sted end i skolen eller hjemme hos en, og sammen finde på noget at lave i stedet. Hvorimod hvis man mødes privat, kan det nogle gange føles som om det er den som bor i huset, der har ansvaret for, at der er noget at lave eller det bliver sjovt, kan du følge mig? Så måske var det en mulighed at spørge én eller flere, om de vil lave noget sammen efter skole? Jeg ved ikke, om du er på facebook? Men det ville måske være et sted, hvor du kan skrive til nogen af dem fra klassen, og blive venner med dem der? Sommetider kan det være lettere at skrive sammen, og lige lære hinanden lidt at kende der. Du kan begynde med den, som du har talt mest med i skolen, eller har en positiv oplevelse af. Mon det vil være en mulighed at prøve?
Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at der allerede er gået lang tid i den nye klasse og din tålmodighed er ved at være brugt op – men hvis det ikke er en klasse, som er vant til at få nye elever ind i klassen, så kan det være nogle meget fasttømrede venskaber eller grupperinger, som måske kræver lidt mere tid for at gøre plads til nye personer. Derfor tænker jeg, at I alle i klassen, har brug for hjælp og støtte fra lærerne for at turde åbne op for nye venskaber.
Kunne det mon være en mulighed at tale med en af dine lærere eller akt-læreren om hvordan du oplever det at være i klassen? Det kan også være, at dine forældre kan støtte dig i at tale med læreren. Så I sammen tale om, hvad der vil være hjælpe. Dels kan det være rart at fortælle det til nogen, så du ikke skal bære rundt på det alene... og dels kan det måske være en ide, at der i undervisningen planlægges noget gruppearbejde, hvor læreren bestemmer grupperne, og du derigennem kan få mulighed for at tale med nogen af de andre, hvis I er opdelt i mindre grupper.
Jeg kan ikke helt læse, hvorfor du ikke har haft held med de fritidsinteresser, som du har været til? Det lyder som om, du har prøvet flere forskellige ting...Mange fritidsinteresser er måske ikke så sjove lige når man starter, fordi man ofte ikke kan det endnu – hvis det for eksempel er en sportsgren eller noget musik, så skal man jo først til at lære det og tit bliver tingene sjovere jo bedre man er til det og jo flere man lære at kende... tror du, at du måske kan være stoppet lidt for hurtigt med det?
Man kan gå til rigtig mange forskellige ting og jeg tænker lidt, at der mon er en eller anden interesse, som kan fange dig? Måske skal du tænke helt åbent og bare gå på opdagelse i hvad der gør dig glad, hvad du synes er fedt at lave, kan du lide at være i bevægelse eller skal det være noget mere kreativt end aktivt – prøve at stille flere af sådanne spørgsmål til dig selv og der igennem, forhåbentligt, komme nærmere på, 'hvad er mine interesser', 'hvad gør mig glad og giver mig god energi?' Hvis du starter til noget der fanger dig og gør dig glad, så kunne det måske også indebære en mulighed for at danne nogle venskaber derigennem? Det kan også være, at du ved hvad nogen af dem fra klassen går til i fritiden, og du måske kan spørge, om du kan følges med dem, eller en fra klassen?
Hvis du ikke synes det bliver bedre, i løbet af året og du skal gå i klassen i flere år, så kan du måske overveje et år på efterskole i stedet for? Det kan måske lyde lidt skørt, når du ikke selv foreslår det – men jeg tænkte bare, at det kunne være en idé da alle er nye for hinanden på en efterskole. Der er ikke nogen som har kendt hinanden i 7 år eller lignende. Alle starter på samme tid og er åbne for at danne venskaber.
Men, det er vigtigt, at der bliver gjort noget for, at det bliver bedre i klassen, at I får åbnet op overfor hinanden og gerne ved at lærerne også hjælper jer på vej. Det er også en del at lærernes opgave, at eleverne trives i klassen.
Jeg håber, at du har fået lidt inspiration at gå videre med og der forhåbentlig snart viser sig nogle venskabsmuligheder for dig!
Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, eller logge på Chatten og tale med os om andre muligheder.
Bedste hilsner
BørneBrevkassen
