Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensomhed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år.

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du kan føle dig deprimeret engang imellem – det er nemlig hårdt at være i en familie hvor mor og far skændes en del. Og det lyder på mig som om, at det kan være årsagen til en del af de ubehagelige tanker, du går rundt med.

De fleste børn bryder sig ikke om, at deres forældre skændes, og det kan få dem til at føle sig utrygge. Det er normalt at forældre skændes engang imellem, men det skal helst ikke være alt for meget – og slet ikke så meget, at det er barnet som forsøger at løse forældrenes konflikter.

Det hverken kan eller skal barnet være ansvarlig for. Det er aldrig barnets skyld at forældrene skændes – det er de voksnes ansvar og dem som skal sørge for, at få det til at fungere.

Du udviser stor omsorg og kærlighed for dine forældre, når du prøver at hjælpe dem med at blive gode venner – jeg fornemmer dog, når jeg læser dit brev, at dine forældre har noget der skal arbejdes på. De har tidligere været gået fra hinanden og der er måske en grund til, at det igen er svært for dem.

Derfor tænker jeg, at de kunne have gavn af at få professionel hjælp. Hjælp til at kunne snakke ordentligt sammen og gøre det på tidspunkter, hvor du ikke skal lægge øre til. Det er altid muligt for forældre at få familievejledning hos det som hedder familieafdelingen i den kommune, hvor I bor.

Du kan starte med at fortælle en voksen på din skole, om de oplevelser du har derhjemme – du kan overveje at vise dem dit brev og mit svar, hvis det gør det lettere, at få det sagt. Gennem din skole har du og din familie mulighed for at få hjælp og støtte til at få løst konflikterne. Det kan også være du føler det er bedst at vise dine forældre brevet her først. Det kan du nok bedst vide, hvis du mærker efter, hvad der føles mest rigtigt for dig.

Nu ved jeg ikke, hvor meget dine forældre kender til dine tanker om ensomhed og tanker om ikke at have lyst til at leve mere? Men det er en jo en alvorlig sag, som gør mig bekymret. Du skriver selv, at du dog godt ved, at der helt sikkert er flere, der ville savne dig rigtig meget, hvis ikke du var her. Den tanke må du love mig at huske dig selv på, når de triste tanker presser sig på.

Tidligere nævnte jeg det med at tale med en lærer eller med dine forældre. Det vil jeg gerne nævne igen. For du skal ikke gå alene rundt med de her bekymringer. Du har ret til at få hjælp til at få det bedre. Et første skridt på vejen er helt sikkert, at få delt de her tanker med en voksen, du stoler på. Hvem mon du kunne forestille dig at åbne op overfor?

Jeg tænker, at det er rigtig godt at du har fundet noget, som kan få dig i bedre humør; nemlig computerspil. Men som du også selv er inde på, så er det også vigtigt at få lavet nogle aftaler med mennesker i ”det virkelige liv” – computerspil kan ikke erstatte det at være fysisk sammen med sine venner. Snakker du med nogen online, der hvor du spiller? For det giver jo også et socialt fællesskab, som er godt. Jeg tænkte også på, om der slet ikke er noget andre fra din klasse, der også spiller spil? Vi taler med rigtig mange børn og unge, der hygger sig med spil i fritiden, så det kunne være oplagt at spille sammen med nogen en dag – hvis du har mod på det?

Derfor kunne det være, at du skulle spørge en af dine klassekammerater, om I skal lave noget sammen en dag efter skole. Man skal starte et sted, når venskaber skal bygges op, men det er aldrig for sent at gå i gang.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!
Du er altid velkommen til at skrive til os igen, eller sms’e eller ringe på 116 111.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat