Ensomhed..
hej
jeg er en pige på 13 år. Nu får i hele historien fra start af. Jeg har igennem hele 7 klasse følt mig ensom, og meget nede. jeg har 2 veninder. Den ene (veninde 1) må jeg ikke være sammen med for mine forældre (da hun og jeg kommer op i store skænderier HELE tiden) og den anden.. (veninde 2) jeg ved ikke hvad der er sket.. Men hun er åbenbart pænt sur på mig her på det seneste.. Så jeg undgår hende..
Men så er det bare lige det.. At jeg er HELT alene. og har ingen at gå med. Jeg har haft et stort skænderie med veninde 1. Og var derfor MEGET tæt på at få bank efter skole.. Nogle af de andre piger havde rottet sig sammen og fulgt efter mig da skolen sluttede, og havde truet med at de ville tage hjem til mig. Og efter det skænderi, skifter jeg derfor skole, da pigerne der fulgte efter mig sender mig onde blikke, spænder ben, gør nar af mig, kalder mig for grimme ting på arabisk.
Jeg har nu derfor isoleret mig inde på mit værelse, da jeg ikke føler jeg kan stole på nogen. Men det er bare lige det, at når jeg sidder alene, får jeg det som om, at alle mine ”glade” følelser, forsvinde og kun de ”kolde og dumme” følelser er tilbage. Og al min smerte går ned til min mave, og laver en slags knude, så jeg næsten ikke kan trække vejret. jeg har tit overvejet selvmord da jeg snart ikke kan holde den følelse ud. Men jeg ved godt at selvmord ikke er svaret på det, men jeg er bare så fristet til at gøre det.
og nu er der så LIGE kommet det her nye problem op. Der er startet en VILDT sød dreng inde i a klassen. Og jeg kan VIIIILDT godt lide ham, men det kan min veninde 2 også godt.. Og hun er den person at hun siger til mig ”nå.. Han ser sød ud, og jeg tænker på ham.. SEES! jeg får ham først!”
Og så står jeg tilbage, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. For ejg vil jo vildt gerne have den fyr, da hun har alt andet, job, penge, popularitet, mange fyres opmærksomhed. Så jeg ville bare SÅ gerne prøve at få bare lidt.. Jeg vil meget gerne prøve at tale med veninde 2, om ham, og hvordan hun behandler mig, men hvis jeg siger det, så ved jeg at jeg mister hende helt, og så er jeg HELT alene igen.. Og det vil jeg ikke.
Det skal lige siges at jeg nu har gået direkte hjem efter skole i en måned. Uden at være sammen med nogen som helst…
Ps. Jeg bliver SÅ trist, når jeg læser inde på facebook, om folks glade, og VILDT dejlige liv. og så tænker jeg på mit.. Og så virker selvmord virkelig fristende..
Kh. den ensomme pige..