Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensomhed

Jeg er en pige på 11 år( snart 12 )

Siden sommeren har jeg ikke rigtig følt mig hjemme i min klasse.

Jeg er aldrig sammen med nogen, jeg er næsten altid den sidste der bliver valgt til idræt.

Hvis der overhovedet er nogen der ville være sammen med mig er det kun fordi jeg hurtig er færdig med lektierne og de ville havde svarene.

Brevkasse hjælp mig

hvad skal jeg gøre

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 11 år,

Det er længe, at du ikke har følt dig helt hjemme i din klasse.

Desværre er du ikke det eneste barn, der føler sig ensom og alene. Det er bare ikke alle, der tør fortælle det til nogen.

Så det er rigtig, rigtig godt at du beder om hjælp. For du skal ikke gå alene og føle dig ensom, uden at der er nogen der hjælper og passer på dig.

Du spørger, hvad du skal gøre. Mit forslag er, at du fortæller dine forældre det du har fortalt os.

Du kan fx vise dem dit brev til os. Her beskriver du situationen rigtig godt. Og det er vigtigt at dine forældre ved, hvordan du har det, så de kan hjælpe og passe på dig.

Hvad tror du der ville ske, hvis du viste dem brevet?

Måske kan du og dine forældre aftale, at I sammen taler med en af dine lærere? Lærerne skal nemlig også hjælpe børn, der ikke trives på skolen. Og hvis dine forældre er med, så kan de hjælpe dig, hvis det er svært at fortælle om.

Hvilken lærer tror du, det vil være bedst at tale med?

Det kan også være, at du hellere vil tale med din lærer uden dine forældre?

Jeg håber, at du snart får talt med dine forældre (eller din lærer), så der er voksne der kan støtte og hjælpe dig til at få det godt igen.

Husk, at du også altid kan ringe til os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat