Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ensomhed

Hej hos børnetelefonen

Jeg føler mig så ensom, at jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre.

Jeg går på gymnasiet, men har det rigtig svært.

I frikvarterene sidder jeg alene.

Jeg sidder bare på computeren eller sidder og spiser min madpakke, fordi jeg ikke har nogle at være sammen med.

Hver dag når jeg kommer hjem fra skole, har jeg ingen at være sammen med. Det er aller værst i weekenderne, hvor jeg skal få tiden til at gå. Jeg synes det er så svært at få nogle venner.

Lige her i gymnasietiden synes jeg alt handler om fester.

Alle tager i byen i weekenerne, drikker sig mega fulde, ryger og opfører sig fuldstændig latterligt, synes jeg selv.

Jeg synes det er så hårdt at føle sig udenfor.

jeg går rigtig meget op i sundhed, at spise sundt og passe på min krop osv. Jeg har ikke lyst til alt det.

Jeg har prøvet at tage med til fester, fordi jeg så gerne vil være social og få nogle venner. Men når jeg drikker alkohol, i modsætning til andre der får det sjovt og bliver glade, så bliver jeg enormt ked af det og får hver gang lyst til at forsvine og bare græde.

Jeg har også svært ved at tage til festerne, at stå og danse og føle at alle kigger på mig.

Jeg får tit at vide at jeg skal leve livet lidt og ikke være så nederen. Men det kan simpelthen ikke passe, at den eneste måde man kan være social på og få venner på er ved at tage i byen og drikke sig fuld hver weekend.

Jeg ville ønske jeg bare kunne få nogle veninder som jeg kunne sidde med en fredag aften, lave noget lækker mad, se gode film, snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg føler at det eneste folk går op i, er fester.

Det er hårdt at være alene hver weekend og se alle de populære som poster billeder i deres flotte tøj og skriver om hvor vilde deres aftener var.

Jeg er rigtig ked af, at have følelsen af, at man ikke er en del af noget.

Jeg har heller ingen tætte venner. Jeg vil så gerne have, at der var nogle jeg kunne dele mine tanker og følelser med. Rigtig så synes jeg slet ikke jeg har nogle venner overhovedet.

Det gør så ondt. Fordi jeg er en person der ikke kan lide at være alene. Jeg vil gerne være social.

Jeg har en rigtig dejlig kæreste, men han er også den eneste jeg er sammen med.

Det går meget ud over vores forhold, at jeg føler mig så ensom.

Han er rigtig populær og har mange venner. Han er selv i byen hver weekend næsten og er sammen med sine kammerater de fleste hverdags aftener, går til fodbold osv.

Jeg bliver rigtig ked af det, hver gang enten ham eller jeg tager hjem fra hinanden, fordi jeg ved at jeg så igen skal være alene.

eg synes selv jeg har gjort virkelig meget for at være social.

Jeg sagde til mig fra starten af, at jeg også selv skulle gøre en indsats og føler virkelig jeg har prøvet. Jeg har prøvet at spørge ind til folk og virke interesseret. Og meldt mig ind i elevrådet osv.

Jeg har det fint nok i min klasse, og kan også godt snakke med dem nårj eg er der og i gruppearbejde osv. Men jeg føler stadig ikke, at jeg har nogle venner.

Da jeg gik i folkeskolen, var jeg virkelig populær. Ikke for at lyde selvoptaget men jeg havde SÅ mange venner. Jeg bor i en lille by, og jeg kunne næsten ikke gå nede i byen uden jeg mødte nogle jeg kendte hele tiden. Jeg havde en aftale hver eneste dag med at være sammen med nogle.

Jeg tog så på efterskole, og jeg mistede hurtigt kontakten med alle.

Jeg levede i min egen lille bobbel på efterskolen. Jeg havde et super godt år.

Da jeg stoppede, mistede jeg også hurtigt kontakten der.

Vi boede langt væk fra hinanden og når efterskolen ikke var der, var det ikke så mange ting at snakke om, fordi man var kommet nye steder hen.
 
Så da jeg startede i gymnasiet, var det med ingen venner. Og de er heller ikke rigtigt kommet siden.

Den værste følelse er, at jeg har HAR haft mange venner. Ikke fordi min behov er at have mange venner. Jeg vil langt hellere bare have 1 eller 2, rigtig gode tætte venner. Men det har jeg heller ikke.

Når jeg skal ligge mig til at sove om aften, græder jeg hver nat. Jeg føler mig virkelig så ensomt det gør ondt. Det er ikke sjovt ikke at have nogle at snakke med. Dele sine glæder eller sorger med.

Jeg har selvfølgelig min kæreste og min familie, men de er heller ikke alt. De har også deres. Og jeg har virkelig brug for at have nogle venner.

Jeg ved ikke hvorfor det er så svært for mig at få nogle venner, for jeg føler virkelig jeg kæmper for at få dem.

Jeg er en pige som er god mod andre, ærlighed, har humor og er sød. Når jeg tænker på mig, synes jeg jo selv jeg er en som jeg godt gad at være venner med. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor der simpelthen ikke er nogle som gider at være venner med mig.

Der er jo heller aldrig nogen, som viser interesse for mig eller spørger mig.

Synes jo længere tid jeg føler mig ensom, jo værre bliver det.

Min selvværd bliver lavere og lavere. Jeg begynder at finde på ting og grunde til at folk ikke kan lide mig og ikke vil være venner med mig. Og faktisk får det dårligere med mig selv.

Jeg kan også mærke at jeg begynder at opbygge en lille smule angst. Jeg har svært ved at være i samme rum som rigtig mange på en gang.

Jeg er så bange for at gøre noget forkert eller sige noget forkert. Noget som skulle gøre, at andre ikke ville bryde sig om mig.

Det hele er bare svært og jeg er rigtig ked af det.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre.

Jeg har mistet lysten til at stå op hver dag.

Håber i kan hjælpe mig.

Knus M.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Du har skrevet et meget velformuleret brev om dine problemer med ensomhed. Jeg er glad for at du har skrevet og bedt om råd, for det viser mig, at du har et håb om, at der er en vej ud af den ensomhed du føler.

Hold godt fast i det håb! Så skal det nok lykkes for dig. Du skal huske, at det ikke er din skyld, at du føler dig ensom, men det er dig, der kan gøre noget ved det. Og det gør du jo!

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er kommet ind i en ond cirkel, hvor ensomheden efterhånden også udvikler sig til at gå ud over dit selvværd, hvor du ikke rigtig har lyst til at stå op om morgenen, og hvor du også føler en lille smule angst.
Det er sådan ensomheden kan accelerere, så derfor er det super godt, at du beder om hjælp til at stoppe den onde cirkel.

I vore dages samfund kan det være svært at tale om ensomhed, især når man er ung. I vores samfund bliver ensomhed blandt unge tit en form for lavstatussymbol, hvor det at feste, drikke, have masser af venner og være social på en vild måde giver højstatus - eller i hvert fald at få det til at se ud som om, at man har det helt vildt sjovt og er social hele tiden. Det opfattes som ” at leve livet”.
Det pudsige er, at der sagtens kan være nogle af dem, som poster fantastiske billeder fra weekenden, der faktisk føler sig lige så ensomme som du! Men på grund af normen for det gode liv, er det svært at indrømme. Måske er det heller ikke alle, der synes det fedt at drikke så meget - men ikke har modet til at sige fra eller leve efter andre værdier.

Det kræver mod at se ensomhed i øjnene, og det kræver mod at ville leve et andet ungdomsliv end det almindelige. Det mod har du, men prisen lige nu er en ensomhed, der gør ondt, og som går ud over dit selvværd, når du kigger på den måde mange af de andres liv udadtil. 
Du har fuldstændig ret i, at det gode liv kan være andet end fest og alkohol, når man er ung, og dit ønske om en fredag aften med et par gode venner og hyggelig snak, lyder helt fint.

Det kan være svært at møde ligesindede, når man som du skiller sig lidt ud fra mængden. Men jeg gætter på, at der er andre end dig på dit gymnasium, der har det på samme måde - eller måske i den by du bor i. Dem du kendte før du gik på efterskole, kender dig jo nok for det du står for og de værdier du har. For mig lyder du til at være betænksom og med stor indsigt i det, du synes er bedst for dig. Man kan sagtens feste og leve livet, uden at vælte rundt og man behøver heller ikke at være den vildeste til at drikke, danse eller poste ting. Den konkurrence kan andre jo deltage i, og har du lyst til like deres posts er det vel også ok, selvom du ikke lige selv, synes om at gøre det samme. Det kan være en måde, at du viser, at du har forståelse for deres måde 'at leve livet'...vi behøver bare ikke alle at gøre det på samme måde!
Men jeg vil foreslå, at du googler ”unge og ensomhed”. Her vil du finde forskellige hjemmesider, som handler om din situation. Du kan f.eks. læse om andre unge, der føler sig ensomme, du kan se, hvor og hvordan man kan mødes, og du kan chatte med andre. Det kan også være, at du kan kigge efter en eller to fritidsinteresser, som handler om det du kan li' og har interesse for. Jeg kender en del unge, som elsker motion og sundhed og mødes i foreninger eller fitness centrer, vil det være idé at prøve det?

Det kan også være en invitation til dem, du kender bedst fra efterskolen, en sleep over i weekenden med hygge og snak om minder fra efterskolen? Måske er der andre fra dit gymnasium eller folkeskolen, du forestiller dig vil sige ja tak til at holde en hygge aften sammen, på en dag/aften, der passer bedst for dig og dem. Prøv at overvej, hvem det kunne være og luft idéen for dem.  

Måske kan du også have glæde af at snakke med studievejlederen på dit gymnasium. Hans/hendes arbejde er bl.a. at tale med ensomme unge, som har svært ved at trives i gymnasiets hektiske sociale liv.
Jeg håber og tror på, at du på den måde kan finde det fællesskab, som du savner.

Du skal vide, at du er velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten. Vi vil altid gerne lytte til dig og hjælpe dig videre, hvis du har brug for det.

 
Mange hilsener og held og lykke ønsker BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat