Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ensomhed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Du har skrevet et meget velformuleret brev om dine problemer med ensomhed. Jeg er glad for at du har skrevet og bedt om råd, for det viser mig, at du har et håb om, at der er en vej ud af den ensomhed du føler.

Hold godt fast i det håb! Så skal det nok lykkes for dig. Du skal huske, at det ikke er din skyld, at du føler dig ensom, men det er dig, der kan gøre noget ved det. Og det gør du jo!

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er kommet ind i en ond cirkel, hvor ensomheden efterhånden også udvikler sig til at gå ud over dit selvværd, hvor du ikke rigtig har lyst til at stå op om morgenen, og hvor du også føler en lille smule angst.
Det er sådan ensomheden kan accelerere, så derfor er det super godt, at du beder om hjælp til at stoppe den onde cirkel.

I vore dages samfund kan det være svært at tale om ensomhed, især når man er ung. I vores samfund bliver ensomhed blandt unge tit en form for lavstatussymbol, hvor det at feste, drikke, have masser af venner og være social på en vild måde giver højstatus - eller i hvert fald at få det til at se ud som om, at man har det helt vildt sjovt og er social hele tiden. Det opfattes som ” at leve livet”.
Det pudsige er, at der sagtens kan være nogle af dem, som poster fantastiske billeder fra weekenden, der faktisk føler sig lige så ensomme som du! Men på grund af normen for det gode liv, er det svært at indrømme. Måske er det heller ikke alle, der synes det fedt at drikke så meget - men ikke har modet til at sige fra eller leve efter andre værdier.

Det kræver mod at se ensomhed i øjnene, og det kræver mod at ville leve et andet ungdomsliv end det almindelige. Det mod har du, men prisen lige nu er en ensomhed, der gør ondt, og som går ud over dit selvværd, når du kigger på den måde mange af de andres liv udadtil. 
Du har fuldstændig ret i, at det gode liv kan være andet end fest og alkohol, når man er ung, og dit ønske om en fredag aften med et par gode venner og hyggelig snak, lyder helt fint.

Det kan være svært at møde ligesindede, når man som du skiller sig lidt ud fra mængden. Men jeg gætter på, at der er andre end dig på dit gymnasium, der har det på samme måde - eller måske i den by du bor i. Dem du kendte før du gik på efterskole, kender dig jo nok for det du står for og de værdier du har. For mig lyder du til at være betænksom og med stor indsigt i det, du synes er bedst for dig. Man kan sagtens feste og leve livet, uden at vælte rundt og man behøver heller ikke at være den vildeste til at drikke, danse eller poste ting. Den konkurrence kan andre jo deltage i, og har du lyst til like deres posts er det vel også ok, selvom du ikke lige selv, synes om at gøre det samme. Det kan være en måde, at du viser, at du har forståelse for deres måde 'at leve livet'...vi behøver bare ikke alle at gøre det på samme måde!
Men jeg vil foreslå, at du googler ”unge og ensomhed”. Her vil du finde forskellige hjemmesider, som handler om din situation. Du kan f.eks. læse om andre unge, der føler sig ensomme, du kan se, hvor og hvordan man kan mødes, og du kan chatte med andre. Det kan også være, at du kan kigge efter en eller to fritidsinteresser, som handler om det du kan li' og har interesse for. Jeg kender en del unge, som elsker motion og sundhed og mødes i foreninger eller fitness centrer, vil det være idé at prøve det?

Det kan også være en invitation til dem, du kender bedst fra efterskolen, en sleep over i weekenden med hygge og snak om minder fra efterskolen? Måske er der andre fra dit gymnasium eller folkeskolen, du forestiller dig vil sige ja tak til at holde en hygge aften sammen, på en dag/aften, der passer bedst for dig og dem. Prøv at overvej, hvem det kunne være og luft idéen for dem.  

Måske kan du også have glæde af at snakke med studievejlederen på dit gymnasium. Hans/hendes arbejde er bl.a. at tale med ensomme unge, som har svært ved at trives i gymnasiets hektiske sociale liv.
Jeg håber og tror på, at du på den måde kan finde det fællesskab, som du savner.

Du skal vide, at du er velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten. Vi vil altid gerne lytte til dig og hjælpe dig videre, hvis du har brug for det.

 
Mange hilsener og held og lykke ønsker BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat