ensomhed

Hej hos børnetelefonen

Jeg føler mig så ensom, at jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre.

Jeg går på gymnasiet, men har det rigtig svært.

I frikvarterene sidder jeg alene.

Jeg sidder bare på computeren eller sidder og spiser min madpakke, fordi jeg ikke har nogle at være sammen med.

Hver dag når jeg kommer hjem fra skole, har jeg ingen at være sammen med. Det er aller værst i weekenderne, hvor jeg skal få tiden til at gå. Jeg synes det er så svært at få nogle venner.

Lige her i gymnasietiden synes jeg alt handler om fester.

Alle tager i byen i weekenerne, drikker sig mega fulde, ryger og opfører sig fuldstændig latterligt, synes jeg selv.

Jeg synes det er så hårdt at føle sig udenfor.

jeg går rigtig meget op i sundhed, at spise sundt og passe på min krop osv. Jeg har ikke lyst til alt det.

Jeg har prøvet at tage med til fester, fordi jeg så gerne vil være social og få nogle venner. Men når jeg drikker alkohol, i modsætning til andre der får det sjovt og bliver glade, så bliver jeg enormt ked af det og får hver gang lyst til at forsvine og bare græde.

Jeg har også svært ved at tage til festerne, at stå og danse og føle at alle kigger på mig.

Jeg får tit at vide at jeg skal leve livet lidt og ikke være så nederen. Men det kan simpelthen ikke passe, at den eneste måde man kan være social på og få venner på er ved at tage i byen og drikke sig fuld hver weekend.

Jeg ville ønske jeg bare kunne få nogle veninder som jeg kunne sidde med en fredag aften, lave noget lækker mad, se gode film, snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg føler at det eneste folk går op i, er fester.

Det er hårdt at være alene hver weekend og se alle de populære som poster billeder i deres flotte tøj og skriver om hvor vilde deres aftener var.

Jeg er rigtig ked af, at have følelsen af, at man ikke er en del af noget.

Jeg har heller ingen tætte venner. Jeg vil så gerne have, at der var nogle jeg kunne dele mine tanker og følelser med. Rigtig så synes jeg slet ikke jeg har nogle venner overhovedet.

Det gør så ondt. Fordi jeg er en person der ikke kan lide at være alene. Jeg vil gerne være social.

Jeg har en rigtig dejlig kæreste, men han er også den eneste jeg er sammen med.

Det går meget ud over vores forhold, at jeg føler mig så ensom.

Han er rigtig populær og har mange venner. Han er selv i byen hver weekend næsten og er sammen med sine kammerater de fleste hverdags aftener, går til fodbold osv.

Jeg bliver rigtig ked af det, hver gang enten ham eller jeg tager hjem fra hinanden, fordi jeg ved at jeg så igen skal være alene.

eg synes selv jeg har gjort virkelig meget for at være social.

Jeg sagde til mig fra starten af, at jeg også selv skulle gøre en indsats og føler virkelig jeg har prøvet. Jeg har prøvet at spørge ind til folk og virke interesseret. Og meldt mig ind i elevrådet osv.

Jeg har det fint nok i min klasse, og kan også godt snakke med dem nårj eg er der og i gruppearbejde osv. Men jeg føler stadig ikke, at jeg har nogle venner.

Da jeg gik i folkeskolen, var jeg virkelig populær. Ikke for at lyde selvoptaget men jeg havde SÅ mange venner. Jeg bor i en lille by, og jeg kunne næsten ikke gå nede i byen uden jeg mødte nogle jeg kendte hele tiden. Jeg havde en aftale hver eneste dag med at være sammen med nogle.

Jeg tog så på efterskole, og jeg mistede hurtigt kontakten med alle.

Jeg levede i min egen lille bobbel på efterskolen. Jeg havde et super godt år.

Da jeg stoppede, mistede jeg også hurtigt kontakten der.

Vi boede langt væk fra hinanden og når efterskolen ikke var der, var det ikke så mange ting at snakke om, fordi man var kommet nye steder hen.
 
Så da jeg startede i gymnasiet, var det med ingen venner. Og de er heller ikke rigtigt kommet siden.

Den værste følelse er, at jeg har HAR haft mange venner. Ikke fordi min behov er at have mange venner. Jeg vil langt hellere bare have 1 eller 2, rigtig gode tætte venner. Men det har jeg heller ikke.

Når jeg skal ligge mig til at sove om aften, græder jeg hver nat. Jeg føler mig virkelig så ensomt det gør ondt. Det er ikke sjovt ikke at have nogle at snakke med. Dele sine glæder eller sorger med.

Jeg har selvfølgelig min kæreste og min familie, men de er heller ikke alt. De har også deres. Og jeg har virkelig brug for at have nogle venner.

Jeg ved ikke hvorfor det er så svært for mig at få nogle venner, for jeg føler virkelig jeg kæmper for at få dem.

Jeg er en pige som er god mod andre, ærlighed, har humor og er sød. Når jeg tænker på mig, synes jeg jo selv jeg er en som jeg godt gad at være venner med. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor der simpelthen ikke er nogle som gider at være venner med mig.

Der er jo heller aldrig nogen, som viser interesse for mig eller spørger mig.

Synes jo længere tid jeg føler mig ensom, jo værre bliver det.

Min selvværd bliver lavere og lavere. Jeg begynder at finde på ting og grunde til at folk ikke kan lide mig og ikke vil være venner med mig. Og faktisk får det dårligere med mig selv.

Jeg kan også mærke at jeg begynder at opbygge en lille smule angst. Jeg har svært ved at være i samme rum som rigtig mange på en gang.

Jeg er så bange for at gøre noget forkert eller sige noget forkert. Noget som skulle gøre, at andre ikke ville bryde sig om mig.

Det hele er bare svært og jeg er rigtig ked af det.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre.

Jeg har mistet lysten til at stå op hver dag.

Håber i kan hjælpe mig.

Knus M.