Kære pige på 12 år.
Hvor er det godt, du reagerer på din følelse af ensomhed, for det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved det, når man har det som du beskriver.
Det lyder på mig som om, at du allerede har gjort dig en masse fornuftige tanker og noget af det første jeg lægger mærke til ved dit brev er, at du fortæller, du flere gange har prøvet at blive venner med nogen. Det er fantastisk sejt af dig og viser mig, at du er en stærk pige der ikke bare giver op.
Du fortæller også, at du allerede har prøvet at snakke med din klasselærer. Det er rigtig modigt gjort. Det er så ærgerligt, at du ikke føler, han forstår dig. Kunne der mon være en anden lærer du bedre ville kunne snakke med? Det behøver jo ikke at være ens klasselærer.
Når du fortæller mig, at du tit har ondt i maven, hovedpine og har svært ved at sove, tror du så det handler om, at du er ensom? Mange triste følelser kan tit sætte sig i kroppen som noget fysisk man mærker. Og forhåbentlig vil det gå væk når du får nogle gladere tanker. Men måske kunne det alligevel være en god idé at gå til lægen og blive tjekket?
Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om du har snakket med dine forældre om hvordan du går og har det? Hvis du ikke har snakket med dem, tror du så ikke de kan mærke på dig, at der er noget galt når du ofte går og har det skidt med hovedpine og ondt i maven? Kunne det mon være en hjælp for dig at snakke med dem og så kunne de måske snakke med din lærer om det?
Jeg kan godt forstå at du er bange for at blive såret og at du prøver at passe på dig selv, men som du også selv skriver, så er det ikke rart at være alene. Det er de voksnes ansvar at sikre du trives i skolen, så jeg håber du vil tage fat i dine forældre og en anden lærer, så du kan få det bedre.
Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på Børnetelefonen på telefonnummer 116 111, hvor der også vil være nogen der vil lytte til dig.
De bedste tanker og hilsner fra Børnetelefonen
