Brev

Ensomhed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på14

Jeg syntes, det er rigtig godt, at du kan mærke, hvor du selv står, og hvad du ikke vil være med til. Derfor er det super flot, at du har søgt væk fra den gruppe, du ikke synes er rar at være i mere. Det er virkelig flot – og noget mange på din alder har svært ved at gøre. 

Jeg kan godt forstå, at det må være svært at komme ind i en ny gruppe, som kender hinanden godt. Jeg tænker, at du vil komme til at lære dem bedre at kende og få det samme forhold til dem, som de har til hinanden, når der er gået noget tid.
 

Du skriver, at du ikke ser nogle efter skole og spørger, om det er nok. Det er forskelligt fra person til person, hvad der er nok. Nogle har det helt fint med kun at se andre i skolen og har ikke behov for mere. Men det lyder som om, at du har et ønske om, at se andre efter skole, er det rigtigt? Måske savner du det? Hvis det er sådan, du har det, tænker jeg, at det ikke er nok for dig.

Kan en mulighed være, at spørge nogle fra den nye gruppe, om de vil være med til noget efter skole? Måske kan du høre dem ad, hvad de laver og være med til det? Eller invitere hele gruppen med hjem – måske til noget film-hygge?

Ved lærerne fra din klasse, hvordan du har det? Og hvordan det er i klassen lige nu. Det er nemlig lærernes opgave at være med til at søge for, at det er rart for alle at komme i skole. Og det lyder som om, der er ved at ske nogle ting i klassen, som er vigtigt, at læreren får stoppet. 

Der er sikkert også andre fra gruppen, som oplever, at det er hårdt, at der er drama. Måske ved de ikke, hvad de skal gøre ved det. Har du mod på, at tale med lærerne om det?

På alle skoler er der også det, der hedder en AKT-lærere. Han/hun kan hjælpe med at få sammenholdet og trivslen bedre mellem eleverne. Måske kunne du tale med AKT-læreren på din skole?

Du skriver, at du har talt med din mor om at skifte skole. Men du skriver også, at du synes, det er en god skole, du har lige nu. Derfor tænker jeg, at tanken om skoleskift måske mest handler om, at du er rigtig træt af alt det ”drama”.

Det kan også være en stor ting at skifte skole. Det kan nemlig på forhånd være svært at vide, om man falder godt til i den nye klasse. Jeg ved dog, at man på nogle skoler kan få lov til at være der en uges tid, inden man bestemmer sig for at skifte.  Det kan du have i tankerne, hvis du ikke oplever, at det ikke bliver bedre i din klasse. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat