Kære du
Tak for dit brev, jeg synes det er godt, du har skrevet her til BørneBrevkassen, for det er da ikke rart, at have det sådan, som du skriver.
I dit brev kan jeg læse, at du føler dig udenfor og ensom, og det tænker jeg, på ingen måde må være rart. Har du mon talt med nogen om det?
Du skriver ikke noget om, du har snakket med din klasselærer eller andre om det…?
Har du mon lige skiftet skole? For jeg tænker det er vigtigt, at din lærer ved hvordan det er at være i klassen. Så han eller hun kan hjælpe dig. Måske kan I tale om venskaber i klassen, hvordan man byder nye elever velkommen i klassen og laver aftaler med hinanden om at komme hjem til hinanden - hvordan vil det mon være for dig, hvis din lærer kan hjælpe med det? Det kan jo være, at der er andre i klassen som har det ligesom dig?
Mon dine forældre ved hvordan du føler, vil det være muligt for dig at tale med dem, eller en af dem? Hvis det er svært at tale med dem, kan du måske skrive til dem, at du har brug for at tale om hvordan du har det i skolen - mon det vil være en idé?
Nogle gange kan de voksne bedre hjælpe, hvis man fortæller dem det… tror du det, vil være sådan hjemme hos jer?
Du har haft modet til at skrive hertil, det viser i hvert fald mig, at du er en pige, der gør noget, når du føler, du har brug for hjælp. Det er så stærkt gjort af dig.
Du skriver også, at du er ensom i din fritid. Har du mon tænkt på, at gå til en aktivitet? Måske ville det være godt for dig at få en fritidsinteresse, hvor du kunne møde nogle andre børn, end dem du går i klasse med? Måske kan du lide at danse, eller måske er du mere til håndbold, eller andet som vil spændende for dig…?
Hvis du får lyst til at snakke lidt videre med en af vores søde rådgivere, og måske har du brug for at tale mere om det eller om andre ting, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlige tanker fra
BørneBrevkassen
