Brev

ensom som aldrig før

hej børnetelefon,

jeg er en pige på 13, og jeg hader mit liv…

jeg plejede at have venner, det fungerede ikke særlig godt, de var ikke loyale eller støttede mig, men jeg havde i det mindste nogen at snakke med ting om…

jeg troede at jeg havde det svært dengang… det var åbenbart ingenting… for nu har jeg heller ingen at snakke med, om alt det jeg går igennem. udover at jeg er en teenager, og alt det, så er jeg skilsmisse barn, har flyttet skole nogle år tilbage og faldt aldrig rigtig til. jeg har skrevet ind til børnetelefonen før og har fundet de svar jeg fik tilbage meget hjælpsomme.

denne gang skriver jeg ind fordi, at jeg kort sagt er ensom. jeg er alene. der er mennesker omkring mig men ingen ser mig og ingen er rigtig mine venner. jeg føler ikke at nogen er intresserede i mig eller overhoved prøver.

jeg er udenfor i klassen og hver dag går jeg hjem fra skole og er ved at bryde sammen. jeg snakker med min mor. hun forstår ingenting. hun sagde for eksempel: at når man starter på et nyt arbejde falder man først rigtig til efter 3 måneder. jeg blev så ufattelig vred. hvad skulle jeg bruge det til?

var budskabet at jeg skulle vente 3 måneder os så se??? jeg kan ikke vente 3 måneder på den her måde. jeg er langsomt ved at dø indeni. jeg går i skole og bliver bare mere og mere opgivende, ked af det, grå, alene og utilfreds med mig selv og mit liv. folk er uopmærksomme og gør hver evig eneste lille ting jeg siger akavet ved at sende mig blikke eller afbryde mig midt i en sætning og begynde at snakke med nogen andre.

hver dag tænker jeg at, nu kan jeg ikke mere, og alligevel bliver det ved!! jeg ved at før eller siden så gør jeg noget dumt, eller holder bare helt op med at gå i skole. jeg syntes at jeg har prøvet alt man for at vide at man skal i den slags situationer.

JEG. KAN. IKKE. MERE!!!

…men livet fortsætter og jeg har bare lyst til at stå af… igen…

hilsen en meget fortvivlet, ensom pige der føler at hun har prøvet alt.

(på forhånd tak, og for alt det gode arbejde i laver)

Pige, 13 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind til BørneTelefonen og rækker ud efter hjælp. Det fortæller mig, at du har nogle ressourcer at trække på, når det hele bare virker trist og uoverskueligt. Det er virkelig en god ting at kunne.

Jeg kan forstå på dit brev, at du er startet i en ny klasse, hvor I skal lære hinanden at kende. Grunden til at jeg tror det, er at du beskriver hvordan din mor prøver at opmuntre dig, ved at sige, du skal give det en chance og se det an.

Det virker ikke rigtig for dig med den støtte og jeg fornemmer, at din mor måske ikke helt er klar over, hvordan du har det indeni. Er det rigtigt forstået af mig?

Det kan der være mange grunde til, måske en af dem er, at du ikke får fortalt hende, hvor ulykkelig og ensom du føler dig hver dag. Og hvordan det er en kamp for dig, en kamp som du mærker, at du ikke orker længere.

Det er ikke rart at føle sig overset og ignoreret i sine omgivelser, det er faktisk virkelig hårdt. De fleste mennesker har brug for nogen at snakke med, nogen at betro sig til, nogen der lytter og forstår hvordan man har det. Sådan et behov har du selvfølgelig også og jeg kan godt forstå, du føler dig ensom og savner nogen at betro dig til.

Det lyder som om du for nogle år siden, har oplevet en skilsmisse og en flytning, der ikke helt er kommet på plads hos dig? Det kan være en stor sorg, når ens forældre skilles og måske selv har mange følelser at tumle med. Man kan godt føle sig lidt glemt, som barn i sådan en situation, måske har det været sådan for dig?

Når du så også i din klasse oplever, at ingen rigtig ser dig eller lytter til dig, kan det måske give “dobbelt op” på ensomheds følelsen. Kan du følge mig?

Og man kan virkelig sidde tilbage og føle sig meget glemt.

Ingen mennesker bør være alene og tumle med tunge tanker og svære følelser. Desværre er det ikke altid at ens venner helt kan rumme det, eller ved hvad de skal stille op. De er nok også bare unge og igang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de selv er. Og måske har de også noget, som er svært i deres liv.

Derfor tænker jeg, at du skal have hjælp af nogle voksne mennesker omkring dig. Er det en mulighed at du får fortalt din mor om, hvordan du har det hver dag? Sådan at hun forstår, at du har brug for mere hjælp end nogle opmuntrende ord?
At du har brug for en, der lytter og guider dig igennem dine følelser, som måske også bunder i dine forældres skilsmisse og flytning?

Hvis du tror du ikke kan tale med din mor, er det så en anden voksen, som kan hjælpe dig? Måske en bedsteforældre eller en lærer på skolen? Dine lærere på skolen har også ansvar og pligt til at hjælpe elever, som ikke trives. Hvis du taler med en lærere eller skoleleder, så skal de gøre noget for at hjælpe. Det kan være at tage fællesskab op, som tema, i jeres klasse eller hvordan, I kan gribe det an i din klasse på en måde, hvor det ikke bliver dig der er i fokus, men det gode og trygge fællesskab. Kunne det være en idé?

Du har også mulighed for at snakke med din sundhedsplejerske på skolen, som måske også, sammen med dig, få talt med din mor og måske en skole-psykolog.

Mon du har overvejet at se efter venner andre steder? For nogen kan det være en idé at finde en interesse; musik, teater, bøger, kunst, spil, sport eller andet, hvor man møder andre med fælles interesser, som kan skabe mulighed for venskaber.

Hvis du tænker, at du kunne have brug for at snakke med lægen, så kan du ringe og få en snak og måske få en tid til at snakke? Du kan selv gå til lægen, men du kunne også tage din mor med.

Når du får talt med en voksen omkring dine følelser af ensomhed og tristhed, kan det lette dig, så du får mere overskud til at finde venner i din klasse eller andre steder. Jeg tror det er godt, at du får talt om de ting om venskaber, ensomhed og skilsmisse, som du går med.

Du er jo også velkommen til at ringe ind og få en snak på 116 111, hvis du har mod på at snakke med en rådgiver, som lytter og snakker med dig.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Venner

Ensomhed

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.