Ensom og svigtet
Hej
jeg er en pige på 16 som føler sig meget ensom, men det har jeg også en god grund til.
Jeg er meget genert og hader at starte en samtale med folk, jeg har ikke noget problem med at svare, det er bare det med at starte samtalen.
Jeg går i 10ende klasse og har ingen venner overhovedet. Jeg sidder bare og venter til vi får fri, jeg har også en del fravær, fordi jeg føler mig pinligt berørt af at sidde alene…
Jeg har sagt til min mor, at jeg ikke har nogen venner i min klasse, men hun siger bare jeg skal snakke til dem. Har det bare meget svært ved det…
Jeg har kun 2 veninder, da min kusine har ”stjålet” de andre jeg havde. Hun er hele tiden sammen med mine veninder og prøver hele tiden at lade vær med at tænke på det, men det er bare vildt svært og jeg græder ofte, når jeg er alene og tænker på om der overhovedet er ”håb” for mig…
Er bange for jeg skal græde og være alene hele mit liv. Hvad kan jeg gøre?