Kære dreng op 14 år
At føle, at man står uden for fællesskabet, er en rigtig svær følelse. Ofte kommer man helt automatisk til at trække sig endnu mere tilbage, fordi man, som du beskriver, bliver bange for afvisninger. Afvisninger kan nemlig komme til at forstærke følelsen af at være ensom.
Jeg kunne skrive, at du “bare” skal give den gas og spørge, om dine venner har lyst til at lave noget, men jeg kan godt forstå, at du er forbeholden, når du har det, som du har det.
Det er nemlig ikke så nemt, som det lyder, “bare” lige spørge. Hvis det var det, så havde du jo nok “bare” lige gjort det.
Jeg kan anbefale, at du får talt med dine forældre om det, selvom det kan være svært at sætte de rette ord på. Du er nok nødt til at få lidt hjælp til din situation.
Der er ikke noget pinligt i at føle sig ensom. Det er der mange børn og unge, der prøver i løbet af deres barndom/ungdom.
Det betyder selvfølgelig ikke, at man bare skal acceptere det. Det skal man naturligvis ikke, for det er ikke nogen rar følelse at gå med, og man kan tro, at der er noget galt med en, hvis man føler sig valgt fra – eller ikke føler sig valgt til. Sådan behøver det ikke at være.
Dem, der kan hjælpe dig, er dine forældre, din klasselærer og din fodboldtræner i dette tilfælde.
Derfor er du nødt til at få fortalt dem, hvordan du har det. Du kan starte med dine forældre, og så kan de måske hjælpe dig med at få talt med din lærer og din træner.
Det kan også godt være, at der er nogle ting, du selv skal arbejde lidt med; nemlig at turde at tage initiativ og at vise de andre, at du gerne vil lave noget med dem.
Hvis andre opfatter dig som stille og tilbageholdende, kan det godt tolkes som om, at du ikke har lyst til at være med, når de andre laver noget. Selvom det ikke er sådan, du har det.
Det tænker jeg, at der skal arbejdes med; altså at du bliver mere bevidst om, hvordan du virker udadtil. Forstår du?
Med det mener jeg, at der ikke er noget galt med dig. Men nogle gange kan man ubevidst komme til at udstråle noget helt andet, end det man tror, at man udstråler. Måske er der en i klassen eller til fodbold, som du kunne invitere til at være sammen, følges med hjem eller hænge lidt ud med?
Det er også godt at være bevidst om, at vi mennesker ikke kan læse tanker. Derfor skal vi øve os i at udtrykke, hvad vi tænker og føler. Det kan være super svært, men hvis man tager et lille skridt ad gangen, kan man faktisk blive rigtig god til det.
Dit første skridt er nok at tale med dine forældre om det, så de enten på dine vegne eller sammen med dig kan få fortalt din klasselærer, hvordan du har det.
Din klasselærer kan hjælpe, men det kræver, at din lærer ved, at du har brug for hjælpen. Og det kan også sagtens gøres, uden at de andre får at vide, at du har bedt om hjælp.
Hvis der er noget i fællesskabet i klassen, som ikke fungerer, så er det klasselærerens opgave at arbejde med det sociale i klassen, så alle elever får et solidt fundament, hvor de føler, at de trives.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111 – måske har du også lyst til at læse vores tema om: Ensomhed
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
