Ensom, ignorert og brugt!!
Kære BB
Jeg er en pige på 12 som føler sig ensom ignorert og brugt! Jeg ville gerne fortælle det hele fra starten… Det hele startede i tredje klasse med at jeg blev holdt udefor og de sagde nej og blev også bagtalt nogle gange og så i fjerde var det stadig lidt sådan men ikke så meget så var det en anden pige der blev holdt uden for og så i femte blev jeg holdt uden for igen og hende den anden kom ind igen. (der skal åbenbart være en eller anden der bliver holdt udenfor)!
Før var jeg sammen med 3 rigtig gode veninder men så kom der en anden pige som meget gerne ville bestemme det hele ind i gruppen og så droppede de mig. Om morgene når jeg kommer er der ingen der siger hej og når de andre kommer fare de over og siger Hej og giver dem et kram!. Eller hvis jeg Står ved siden af nogle og der er nogle der snakker er det lige som om jeg bare er luft for der er ingen der snakker til mig og føler ikke jeg kan sige noget eller kan gå hen og spørge om heg må være med.
Jeg bliver tit rigtig ked af det om aften og græder mig selv i søvn og når vi laver gruppe arbejde og vi selv må bestemme grupperne sidder jeg nogle gange tilbage uden at være i nogle gruppe. Og nogle gange er der nogle der ringer og spørger om jeg ville med ud at shoppe eller om jeg kan være sammen og så siger de at det er fordi den de rigtig skulle havde været sammen med skulle noget andet eller er syg og så tænkte de at jeg sikkert ikke skulle noget alligevel.
Kærlig hilsen mig håber ikke det hele var for indviklet og at jeg får svar.