Ensom i klassen
Hej Brevkasse.
Jeg er en pige på 13 år der føler sig ensom i skolen. Når vi har timer i skolen kan det være svært at finde nogen og være sammen med, og jeg bliver næsten altid valgt til sidst.
Min gode veninde har en anden veninde, som tit er syg, som så ikke kommer i skole så tit, og da hun er væk der, er det mig min veninde kun er sammen med, men så når hendes veninde kommer tilbage igen, så vil hun slet ikke snakke med mig og holder mig udenfor.
Jeg har ikke talt med mine forældre om det, fordi at jeg er en genert pige. Jeg har heller ikke så frygtelig mange venner i skolen, da jeg tror grunden er, at jeg er meget lav og tynd af min alder.
Jeg tager tit hjem i det store frikvarter i skolen og kommer igen, når vi har time igen. Jeg håber at I kan hjælpe mig med mit problem.
Hilsen den ensomme pige