Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom hele tiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Jeg har læst dit vigtige brev, der beskriver den ensomhed, der har ramt dig. I skolen.

Jeg kan forestille mig, hvor ensom og lang en skoledag kan føles.

De andre omkring ville vide, om du var okay – hvis de spurgte. Men det gør de ikke. Ingen har rigtigt fået øje på, hvordan du egentligt har det.

Jeg får indtryk af, at du går i en skole og en klasse, hvor det er muligt at blive ret ensom: For ingen gør rigtigt noget, når nogen sidder alene tilbage.

Det er hårdt at se på udefra, når alle andre har det sjovt. Det kan jeg se, at du ved alt om.

På BørneTelefonen taler vi med mange unge, der føler, at de ikke rigtigt ’er med’. De bliver ikke valgt til eller spurgt. De føler sig næsten ’usynlige’ for andre mennesker.

På BørneTelefonen taler vi med unge, der fx ikke tør spørge, om nogen vil være sammen med dem – fordi de er bange for at blive set som ’forkerte’ og derfor blive afvist. På den måde kan følelsen af ensomhed nemt forstærke sig selv. Måske kan du genkende følelsen af at være mast op i et hjørne, som det er svært at komme væk fra?

Det er ret svært at hjælpe sig selv – man har jo brug andre personer til at komme ind i fællesskabet og til at forbinde sig med.

Det er en god ide, at fortælle om, hvordan du har det. De allerfleste mennesker kender til ensomhed og vil derfor kunne genkende følelsen af det, du beskriver. Det kan i sig selv være med til at bryde ensomheden.

Måske kunne du tale med din mor eller din far om, hvordan du egentligt har det i skolen? Du kunne måske også få hjælp fra skolen og lærerne ved at tale om de udfordringer, du beskriver – både de sociale og de faglige udfordringer? Måske er der lærer eller en pædagog, som du har tillid til, og som du kunne åbne dig overfor?

Måske har du brug for nogle ideer til, hvordan du kan starte en samtale. Jeg giver dig lige en video:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Det kan måske føles som et mindre skridt at tale med en person anonymt – så kan du måske ringe på BørneTelefonen på 116 111 – vi har også åbent om natten. Eller du kan måske prøve Børn hjælper Børn: Hvad er Børn Hjælper Børn?

Jeg tænker, at du vil kunne tage fat i disse muligheder og ‘øve’ dig på at tale om ensomheden og få ideer til, hvad man kan gøre. Når du fortæller lidt mere om dit liv, og dem du kender, bliver det nemmere at finde på konkrete forslag, du kan prøve af. Jeg håber derfor, at du tager fat i mulighederne i dette svar.

Det er så godt og vigtigt, at du har skrevet herind, og at du dermed har ‘gjort noget’. Det er så vigtigt, at du ikke bare accepterer ensomheden og lægger ansvaret over på dig selv – men at du rækker ud, som du har gjort ved at skrive ind til BørneTelefonen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat