Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom dag og nat

Kære bb!

Jeg er en pige på 11 år.

Jeg ser ikke min far mere. Det er ret nyt for mig, han kaldte mig dum, modonna, svin osv! Jeg har det fint med det (at jeg Ik ser ham) men om aften ligger jeg i min seng og gælder natten lang! Jeg bliver mindet om alle de gode minder da jeg var mindre! ( ̄ω ̄)

(Skole)
I skolen går det godt med mine karakterer! De stiger hver dag (⁎⚈᷀᷁ᴗ⚈᷀᷁⁎)

MEN!! Jeg har ikke nogen venner! Jeg har kun 1 god ven! Men jeg vil gerne have flere. Flere jeg kan komme til.. Flere jeg kan være sammen med. Når min bff er syg sidder jeg bare på en bænk..

(venner)
Jeg har venner. Eller de siger de er min ven! Men jeg kan se når de snakker med mig synes de Ik det er intrasandt.. Jeg har ikke nogen venner…

-Pigen på 11 år

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære pige på 11

Du fortæller, at du ikke ser din far mere. Og mange gode minder kommer frem, når du skal sove. Man kan godt komme til at savne sin far, selvom han har sagt dumme ting - så meget, at man kommer til at græde! Man føler sig nemt meget ensom, når man ligger og græder alene hver nat. Måske føles det som om, at din far og dig nu lever i hver jeres verden.

Det kan være en idé at du fortæller din mor, at du savner de gode ting, når du skal sove. At du græder fordi, du savner det der var godt, men også at du er ok med, at din far ikke skal sige de dårlige ting til dig. Du kan måske også tale med andre end din mor – måske har du en anden god voksen, som du kan tale med.

Det er en god ide, at dine lærere på skolen ved, hvordan du har det. Det er vigtigt, at du fortæller dem om det derhjemme, og hvordan du har det om natten. Når de ved det, kan de bedre hjælpe dig. Og de ved, hvorfor du måske er lidt stille eller træt. Måske kan du vise dem dette brev – hvis det er nemmere for dig…

Det er godt, at du har en bff. Men du vil gerne have flere venner. Nogle der synes, det er interessant, hvad du siger. Det forstår jeg godt. Når du er ked af det, siger du måske ikke en masse interessante ting. Det betyder ikke at du er uinteressant. Du virker måske bare lidt stille lige nu. Måske kan de mærke det.

Jeg kan godt forstå, at du savner din bff, når hun ikke er i skole. Hun ved sikkert en del om, hvordan du har det. Det er jo det, man har en bff til! Ved hun, at du har skrevet herind? Så kan I måske læse dette svar sammen og tale om det – hvis du har lyst!

Du kan også ringe til os – også når der er gået noget tid. Så kan vi tale om, hvordan du nu har det. Og om der er andre gode ting, du kan prøve. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat