Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom

Hej brevkasse
Jeg er 15 år pige som har det svært og føler mig rigtig ensom meget af tiden og en af mine plejede at spille med mig men hun spiller hun kun med andre og hun har sagt at hun ikke gider mig det har gjort mig rigtig meget ked af det
Og jeg har to venner en veninde og en ven veninden er på efterskole så det er svært

Hilsen den ensomme pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Du skriver at du føler dig rigtig ensom meget af tiden. Det lyder rigtig hårdt.

Det bedste man kan gøre imod ensomhed, er at sige det til nogen. Jeg er derfor meget glad for at du skriver herind. Har du mon fortalt det til andre også?

Der er desværre rigtig mange børn og unge der oplever at føle sig ensom og du er derfor ikke den eneste der har den følelse. Det kan være meget forskelligt hvorfor man føler sig ensom, og man kan sagtens have venner og alligevel føle sig ensom. Jeg vil prøve at give dig nogle råd til hvordan du kommer ud af ensomheden, så du kan få det bedre.

Du skriver at du plejede at spille med en, som har sagt at hun/han ikke gider dig længere. Det lyder ikke rart at få det at vide. Jeg kan godt forstå at du blev rigtig ked af det. Har du mon fortalt det til nogen? Har du prøvet at sige det til ham/hende som sagde det til dig, at du blev ked af at høre det?

Du skriver at du har to venner, en veninde og en ven. Har du prøvet at tale med dem om at du føler dig ensom? Måske har de også prøvet at have den følelse?

Du skriver at din veninde er på efterskole, så det er svært. Mener du mon, at det derfor er svært at holde kontakten med hende? Der er jo mange måder man kan holde kontakten, men det kan være svært når man bor langt fra hinanden og ikke har den samme hverdag. Kunne det måske være en ide, at aftale en fast dag i ugen hvor i kan ringe sammen og snakke? På den måde kunne det måske give dig følelsen af at i stadig har meget kontakt? Du kunne måske fortælle hende hvordan du har det?

Noget andet du kan overveje, er at starte med en fritidsaktivitet. Det kan være en god måde at lære andre unge at kende på. Det er altid nemmere at blive venner med nogle, som har de samme interesser som en selv. Du kan måske tænke over hvad du interesserer dig for og så se om det er noget du kan gå til.

Det kan også være, at dine to venner har nogle andre venner, som du kan lære at kende.

Du kan også prøve at tale med dine forældre om det, eller nogen som du har det godt med. Det kunne fx være en lærer eller en i din familie. Hvis du synes det er svært at sige, kan du måske vise dem dit brev til os, og måske også mit svar til dig?

Hvis du vil læse mere om ensomhed, kan du klikke her. Du er også altid velkommen til at skrive, chatte eller ringe på BørneTelefonen 116111, hvis du vil tale mere om dine følelser. Så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt.

Du har allerede sagt højt, at du føler dig ensom og du er derfor rigtig godt på vej til at komme videre. Det er vigtigt at kunne tale om sine følelser og jeg tror på at du kommer til at få det bedre. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat