Kære pige på 13
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller, at du ikke har nogen venner. Jeg forstår godt, du er ked af det, og jeg er helt enig med dine forældre i, at det ikke er din skyld. Jeg tænker, det er rigtig godt, du skriver til os for så kan du måske få nogle ideer til, hvad du selv kan gøre for at få nogle venner.
Jeg tænker på, hvordan du mon har det i skolen? Er der nogen af dine klassekammerater, du kunne invitere hjem? Eller er det måske stemningen i klassen, som er så dårlig, at der ligesom ikke er plads til alle..?
Hvis der er nogle, du kunne have mod på at spørge, så kunne det måske være en ide at invitere et par stykker? Det kan i nogen tilfælde være med til at snakken går godt. Eller er der noget du har særlig interesse for, du evt. kunne have lyst til at indvi dinne kammerater i? Fx. en god film I kunne se, eller en tur i skoven?
Er det sådan, at der er en rådden stemning i din klasse, så tror jeg, det er nødvendigt, at de voksne omkring klassen gør noget for at ændre på det. Med det mener jeg, at lærere, forældre og skoleledelse skal få snakket sammen om, hvordan man kan få jer elever til at blive mere åbne overfor hinanden. Hvis det er forsøgt, så kunne du måske tale med dine forældre om, det kunne være en mulighed for dig at skifte skole..? Det kan i mange tilfælde godt gøre en stor forskel, hvia man kommer ind i en ny og velfungerende klasse.
Jeg tænker også på, om du mon har nogle fritidsinteresser? Er der noget du holder særligt af at lave? Min erfaring siger mig, at det kan være en god måde at få venner på - når man har en fælles interesse. Det kan være alt muligt, lige fra fodbold til frimærkesamling, det afhænger af, hvad du kan lide at fortage dig? Hvis du har mulighed for at komme på det lokale bibliotek, kan man som oftest få en oversigt over byens fritidstilbud, og ellers kan du også søge på internettet. Måske kan dine forældre hjælpe dig med at søge..? (Det kan også være der er en eller nogen fra din klasse der er medlem af en klub eller forening du synes lyder interessant.)
Jeg gætter på, det kan være svært for dig at tage kontakt? Og jeg bliver nysgerrig på, om du eventuelt kan komme i tanke om en situation, hvor du følte dig som en del af et fællesskab? Hvad skete der? Hvor var det henne? Hvem var det sammen med? - Kan du eventuelle bruge de erfaringer?
Med hensyn til om du kan få en kæreste, så tænker jeg at det er nogle af de samme ting der vil virke godt, som når man leder efter nye venner. En kæreste kan man jo også møde i forbindelse med fritidsinteresser o.lign.
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der er altid en voksen der har tid til at lytte og tale med dig om de følelser og oplevelser du har. Måske kunne det være et sted for dig at starte?
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
