Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom

Hejsa Jeg er ret ensom i skolen har kun 3 venner i min klasse og hørte dem forleden bagtale mig! Ved ikke hvad jeg skal gøre Jeg græder næsten altid når jeg er alene Min far er i fængsels og er altid uvenner med min mor og jeg vil bare have en ven jeg kan stole på! Hvad gør jeg ?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år

Tak for dit brev her ind til BørneBrevkassen. Det er godt du skriver herind, og fortæller om hvordan du har det. I dit brev fortæller du ikke noget om, hvad det var dine veninder havde talt om, der handlede om dig. Uanset hvad det var de talte om, var det noget, der har berørt dig og gjort dig ked af det.

Jeg tænker slet ikke, det er i orden, at de siger noget om dig der får dig til at føle det sådan. Jeg spekulerer på, hvordan du vil have det med, at tale med dem om det. Kunne du fortælle dem, at du hørte, hvad de sagde om dig? Det er desværre umuligt for dem, at tage ord der er sagt tilbage. Men hvordan tror du, de vil reagerer, hvis du fortalte dem om, hvordan du oplevede at høre det, og fortalte hvordan du fik det, af at hører på det? Måske vil de sige undskyld til dig, og I kunne få det godt sammen igen?

I dit brev fortæller du om, at din far sidder i fængsel. Det må være svært for dig, og jeg spekulerer på, om det er med til, at gøre dig ked af det. Måske oplever du,at der ikke skal så meget til, før du kommer til at græde. Kan der måske være en sammenhæng mellem det pigerne sagde, og at din far sidder i fængsel? Det er jo slet ikke sikkert, at jeg har ret i det, men hvis jeg har, kunne det så være noget du kunne tale med dem om? Kunne du fortælle dem, hvordan du oplever det og hvordan det måske påvirker dig?

Alt efter hvad det var de talte om, kunne det måske være noget du kunne tale med din lærer om. Det kan være du har en lærer, som du føler dig tryg ved, og som du kan betro dig til. Alt efter hvad det var, dine veninder talte om bag din ryg, kan det være din lærer har nogle gode råd til, hvordan du kan takle det. Det kan måske også være, at din lærer kan hjælpe dig, hvis du tænker det kan være svært at talte med dine venner om det? Mon, du har mod på at prøve det?

Jeg ved fra andre børn, der har forældre i fængsel, at de nogle gange har haft venner der bagtalte dem, det er måske slet ikke det dine venner har gjort. Men nogle af de andre børn, jeg kender har besøgt den hjemmeside der hedder www.savn.dk . Det er en hjemmeside, for børn med forældre i fængsel. Der er en børneside, hvor man blandt andet kan høre om, hvad andre børn har haft af oplevelser. Jeg tænker, den måske kunne være interessant for dig, også selv om det dine veninder slet ikke talte om din far.

Var det en mulighed for dig, at tale med din mor om hvordan du har det. Det kan være, at hun også har det svært, med at din far sidder i fængsel. Har I talt sammen, om hvordan I sammen har det. Måske kan det være svært for dig, at tale med hende om, men var det så en mulighed for dig, at skrive det til hende? Du kunne måske også skrive eller fortælle din far om, hvad det er du har oplevet. Det kan være din far ikke må modtage breve fra dig, det er der nogle gange voksne i fængsel ikke må. Måske kunne du skrive til ham alligevel, og gemme brevene til ham, hvad tænker du om det?

Du er også meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, så kan du tale med en rådgiver og fortælle om hvordan du har det.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen  

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat