Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom

Hej, jeg ved godt, I sikkert ikke kan hjælpe mig, men jeg bliver bare nødt til at få det ud på en eller anden måde.

Jeg er en 17-årig dreng, og jeg er ekstremt ensom. Jeg har verdens bedste familie, er god i skolen, men jeg har bare ingen venner, og det går mig så meget på, fordi jeg ikke kan føle mig lykkelig uden. Jeg tror, jeg ville have det perfekte liv, hvis bare jeg havde nogle venner.

Lige for tiden går jeg på efterskole, og det har egentlig været meget godt indtil nu. Nu er det bare som om, at folk jeg normalt snakker med begynder at trække sig væk fra mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at ændre det. Jeg tror måske, det er fordi jeg ofte har “klovnerollen” og hele tiden fokuserer på at være sjov og pjat. Sådan er jeg selvfølgelig ikke, når jeg bare er mig selv, men jeg har bare brugt klovnerollen som en facade hele mit liv, og jeg har rigtig svært ved at komme af med den. Mit problem er sådan set at jeg ikke har nogle venner, og jeg tror ærlig talt ikke, at jeg kan gøre så meget ved det.

Jeg venter utålmodigt på at starte på gymnasiet efter sommer og håber inderligt, at jeg kommer i en god klasse og får nogle gode venner. Men sådan havde jeg det også sidste og, da jeg startede på efterskolen, efter jeg var gået ud af folkeskolen. Mon jeg skal have det sådan hele mit liv? Finder jeg mon nogensinde nogle venner, jeg virkelig svinger godt med?

Jeg skal af med den facade, det ved jeg godt, det er bare lige det med at få det gjort, der er svært. Jeg sidder altid på mit værelse på efterskolen og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ikke lyst til at gå hen til de andre, for jeg tror ikke, de vil have mig der. Jeg har i stedet få en dum vane med at gå hen i salen på skolen og spille klaver alene. Da jeg elsker at spille musik, er det åbentlyst, at jeg godt kan finde på at gå hen og øve. Men jeg går egentlig kun derhen, fordi jeg håber at nogle vil stoppe mig op på vejen og spørge, om jeg ikke vil være med til noget. Hvis ikke der er det, sidder jeg ofte ved klaveret og spiller noget melankolsk musik og ender nogle gange i at sidde og græde.

Jeg er så usikker, så jeg tør ikke at gå hen til nogle selv, og jeg tør ikke selv at tage initativer. Jeg hader virkelig mig selv for det, for jeg ville sådan ønske, jeg bare kunne få nogle få venner, jeg virkelig ville have det godt med. Nogle som også ville mig. Undskyld beskeden blev lidt lang, og hvis jeg gentagede mig selv nogle gange, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle formulere mig kortere.

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år,
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om din ensomhed og savn efter nogle nære venner. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig!

Jeg håber, at jeg igennem mit svar til dig, kan få stillet dig nogle spørgsmål, som måske vil få dig til at tænke "anderledes", og på den måde skabe forandring i dit liv...

Først vil jeg gerne fortælle dig, at jeg synes, du beskriver dine tanker, følelser og oplevelser fantastisk flot - umiddelbart tænker jeg, at du både er en moden og modig ung fyr!

Du fortæller, at du ofte "gemmer" dig bag en klovnefacade, og at du har gjort det hele dit liv - du fokuserer på at være sjov og plat, når du er sammen med andre, men at du ikke er sådan, når du er alene...

Du skriver "hele mit liv" - og jeg kommer til at tænke på, om det virkelig har været sådan altid..? Måske du kan komme i tanke om episoder eller situationer i din gamle skole, klub, fritidsaktiviteter eller nu her på efterskolen, hvor du ikke har taget klovnefacaden på..?

For jeg tænker nemlig på, at man nogen gange godt kan komme til at fokusere på alt det, der ikke fungerer for én, frem for at lægge mærke til de ting og situationer der fungerer.

Kunne du mon sætte dig ned og skrive f.eks. 5 situationer ned, hvor du ikke har haft klovnefacaden på, eller hvor du har følt dig som en del af fællesskabet...? På den måde kan du måske få øje på de gange, hvor du ikke har følt dig ensom, og derefter tænke på og skrive ned, hvad det var, der gjorde, at det gik godt...

Var det de andre, du var sammen med, der "inviterede" dig til at deltage, eller gjorde du selv noget andet end du plejer..?

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du inderligt ønsker dig, at der skal ske en forandring... Du ønsker venner, du kan hænge ud med, være fortrolig med, grine med, opleve ting sammen med osv. Mon det er rigtigt forstået..?

Men samtidig fortæller du også, at du ikke har lyst til at gå hen til de andre... Jeg kommer til at tænker på, om de andre på din efterskole mon ved, at du føler dig ensom..?
 
At ændre på gamle vaner og måder at være på kræver mod, kræfter og vilje, og det tænker jeg, at du har - både i kraft af dit brændende ønske for forandring, men også fordi du faktisk har skrevet dine tanker og følelser ned i et brev til BørneBrevkassen... Er det mon rigtig forstået..?

Når jeg siger, at det kræver mod, kræfter og vilje så betyder det - at det er dig, der skal prøve at række hånden frem... Du kunne måske fortælle om din følelse af ensomhed til en af de voksne, som du har tillid til, på skolen..? Han eller hun kunne efterfølgende støtte dig i at få sagt det højt til nogen af de andre unge på efterskolen.

En anden mulighed kunne måske være, at du ved et husmøde (hvis I har sådan nogen..?) eller i en anden mindre gruppe fik fortalt de andre, hvordan du har det, og at du virkelig ønsker at være en del af fællesskabet, og at du gerne vil bidrage med andet end sjov og platte vittigheder... Tror du, at du kan det..?

Måske du skulle overveje, hvad du laver i din fritid..? Musik er en SKØN ting, og jeg misunder dig dine musiske evner ved klaveret, men i stedet for at sætte dig alene ved klaveret - kunne du måske overveje at åbne op for at spille sammen med andre. Kunne din musiklærer måske hjælpe dig med at sætte gang i en gruppe/band? Ofte er det nemlig sådan, at mennesker mødes og bliver nære venner i gennem f.eks. fælles fritidsinteresser.

Du skriver også, at du har en dejlig familie (dejligt!)... Mon dine forældre ved, hvordan du har det, og kunne de på nogen måde støtte og hjælpe dig med at skabe forandring i dit liv..?

Du skal vide, at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten, hvis du har brug for at snakke din situation i gennem med en af vores rådgivere. Hvis du f.eks. beslutter dig for at åbne dig for de andre elever og lærere på din efterskole, kan det nogen gange være en god hjælp at få sagt dét, man gerne vil sige højt, inden man springer ud på det "dybe vand".

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat