Endnu et brev fra de ynkelige piger der har så svært med livet
Hej
Jeg forstår ikke mig selv, jeg er så dum, hvorfor er jeg så dum, ved jeg overhovedet hvad smerte er, jeg er bare endnu en af de der overfladiske piger, der græder og ynker over sin egen tilværelse.
Mor og far er så fortvivlet. Hvad skal de stille op med en pige som græder over et matematik spørgsmål, hun ikke kunne løse? Hvad skal de stille op med en pige som græder dagen ud og ind og er vred og mopset indimellem?
Jeg bliver ved med at sætte de ekstreme mål for mit liv. Gerne et 12 tal for en stil, det dyreste modetøj, tjene de bedste penge, generelt bare at være bedre end det middelmådige. Jeg spørger mig selv, hvad er der galt med de middelmådige, du vil alligevel ikke betyde en skid i sidste ende, når du dør ensomt er det ligesom slut. Men nej jeg vil hele tiden vise de her magtdemonstrationer om at jeg bestemmer det er mig som styrer showet og er speciel.
Jeg prøver konstant at overbevise mig selv om at jeg dur til noget. Men det gør jeg ikke jeg er bare den der fortvivlede lort der ikke kan se skønheden i alting.
Det påvirker sgu lidt ens psyke og hverdagssliv. Vennerne begynder at smutte en for en. Skolen går ned og bliver så hårdt at jeg tuder på toilettet hver dag ved frokostpausen. Jeg er så ynkelig.
Jeg fortæller ofte mine forældre, at jeg har det som om, jeg er en omvandrende bombe der inden længe eksploderer. Jeg siger hele tiden at jeg er led og ked af min tilværelse.
De svarer: Vi kan ikke hjælpe dig, når du har det tankesæt om dig selv hele tiden. Du må prøve at være taknemmelige for at du har sådan nogle fremragende muligheder. Du har alt hvad der skal til at blive glad, det har vi sørget for. Hvordan kan vi overhovedet hjælpe dig hvis du altid skal modsætte dig os og være så pessimistisk?
For at være ærlig så ved jeg heller ikke hvorfor jeg ikke er glad. Måske er jeg bare idiot.
Har I en ide om hvordan jeg kan løse det her?
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.