Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En mistet ven

Hej, 
ved godt jeg har skrevet et andet brev til jer med samme handling, men denne er lidt mere uddybende.Jeg er en dreng der for nyligt har mistet en god ven og ved ikke helt hvordan jeg skal takle det. For et par uger siden mødte jeg via et spil kaldet Wordfeud, som jeg spillede på min IPod Touch, en pige på omkring samme alder, som mig. 
Det endte med at vi følgende uger spillede meget med hinanden og chattede endnu mere. Vi blev hurtigt gode venner og må nok sige at vi mere brugte denne app til at chatte end at spille. Vi chattede meget om hverdagens problemer og andre ting og vi forstod hinanden meget godt. Vi havde ens smag og humor, så jeg at temmelig glad for at have fundet en person der mindede lidt om mig selv, når det gjaldt interesser. 
Nu her for et stykke tid siden skrev hun til mig, at hun desværre ikke ville bruge denne app mere og at hun ville slette den. Hun ønskede mig held og lykke fremover, og det samme gjorde jeg. Det var så det venskab. Jeg ved ikke om tabet var så stort for hende, men for mig er det et stort tab, da hun var det eneste person jeg følte at jeg kunne snakke med om stort set alt. 
Så hvad gør jeg? Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, så et svar ville være en stor hjælp. Jeg føler mig mest af alt ensom, da jeg i forvejen ikke har specielt mange venner på min nye skole. Drillet bliver jeg også engang imellem, så det at snakke med denne person var opløftende, så man ikke behøvede at skulle tænke på skolen og kunne derfor stresse af. 
Men nu har jeg ikke specielt nogen at snakke med og føler mig derfor lidt ensom, sårbar og sådan noget og tænker for meget over at man skal over til skole, hvilket jeg pga. af drilleriet hader. Har tit tænkt på at pjække fordi jeg synes det er irreterende at jeg hver dag altid skal høre på en eller anden dum bemærkning. Er dog for det meste ligeglad med hvad folk driller mig med, og da jeg snakkede med denne pige hjalp det endnu mere.
 Men nu er det slut og jeg føler mig mere sårbar og ensom igen.Så hvad gør jeg? Jeg ved det virker lidt fjollet med den historie, men for mig hjalp det en del med at afstresse. Vil lige sige at i gør et stort arbejde og hjælper mange og det skal i have ros for! Håber at i også kan finde et svar til mig.
Mvh En Ensom Fyr

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng, der føler dig ensom

Tak for de pæne ord til BørneBrevkassen. Det er rart at høre, at du synes, vi gør noget godt for børn, for det er derfor, vi er her.

Jeg kan godt fortså, at du føler dig ensom lige nu, for dels har du for nylig mistet en god ven, og dels har du ogås mistet den gode kontakt, du havde til pigen på app´en.
Du beskriver, hvor stor glæde du havde af kontakten til pigen, fordi du følte et fællesskab med hende. Jeg går ud fra, at det ikke vil være muligt for dig at finde hende på nettet et andet sted, for ellers ville det jo være oplagt at prøve på...

Men så tænker jeg, det er vigtigt for dig, at du på anden vis finder nogen, som du kan have det rart med... Med hensyn til drillerierne i skolen, tænker jeg, at det er helt urimeligt, at du skal leve med det. Er der mon ikke én af dine lærere, der kunne hjælpe med at gøre klasseklimaet bedre, så ingen elever bliver drillet? At du – og måske andre- bliver drillet er nemlig tegn på, at gruppen ikke fungerer ordentligt, siden der ikke er plads til alle.

Måske skulle du overveje, om du kunne bidrage til at der bliver arbejdet med klasseklimaet ved at tale med en lærer, du har tillid til? Du har nemlig lige som alle andre ret til at være, som du er, uden at blive drillet.

Det kan også være, at du helt har opgivet håbet om, at det kan blive bedre i klassen, fordi de voksne allerede har forsøgt at ændre på stemningen uden held..? Du nævner ikke noget om dine forældre i dit brev, men jeg tænker, det vil være en god ide, hvis du fortæller dem om, hvordan du har det... Kan du mon det? For nogle børn og unge, kan det betyde en kæmpe forskel, hvis de skifter skole og kommer ind i en ny klasse, hvor sammenholdet er bedre.. Måske var det også noget, du kunne snakke med dine forældre om..?

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat