Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En følelse som gør ondt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Tak for dit brev! Jeg kan nemt forstå, at du er ked af din situation, for det er naturligvis rigtig vigtigt, at man føler, at man befinder sig i en god sammenhæng på sit uddannelsessted. Det hele handler jo ikke om faglighed. Det handler også om trivsel og ungdomsliv. Når dette ikke fungerer, som det skal, så må man prøve at finde ud af, hvordan man kan ændre på det.

Jeg synes, at du skal tale med studievejlederen på HHX om din situation. Det er måske muligt, at du kan flytte klasse eller muligvis gymnasium. Det er der helt sikkert mange unge, der gør hvert år.
Og dit gymnasiums studievejleder har med garanti oplevet masser af studerende stå i samme situation som dig, så vedkommende vil helt sikkert vide, hvad der er af muligheder, og hvordan han/hun hjælper dig bedst.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at skifte, så synes jeg, at du skal prøve at alliere dig med en enkelt eller et par stykker af dine klassekammerater, som, du tænker, kunne være gode eller sjove at snakke med. 
Måske får du ikke det samme sammenhold som i 10. klasse, men derfor kan du godt få nogle gode venner. Det kan bare være, at det tager længere tid denne gang.

Måske er der endda flere, der tænker det samme som dig; at der mangler noget. Måske er der andre, der har det svært. Prøv om du kan få talt om det med den eller dem, du føler, er gode at snakke med i klassen. Måske kunne I sammen tage initiativ til at holde noget for klassen; noget der ryster sammen.

Men ellers synes jeg helt klart, at du skal tale med studievejlederen om det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat