Kære pige på 16
Tak for dit ærlige brev. Hvor er det godt, du ikke vil finde dig i at have det på den måde mere. Du beskriver, hvordan du lægger mærke til, at du ikke er oprigtigt glad, og det er du træt af og vil gerne have hjælp til at ændre. Jeg har kæmpe respekt for, at du formår at sætte ord på de ting, du har lagt mærke til, og jeg tror måske, at dit brev vil kunne hjælpe dig videre mod at få den hjælp, du gerne vil have.
Du fortæller, at du altid har klaret tingene selv, og nu er det svært at skulle sige, at du ikke har det godt. Det tror jeg, rigtig mange kan genkende, og det er på en måde også sådan, rigtig mange er opdraget. Hvis man altid har været vant til at blive rost for at klare skærene selv, kan man let komme til at få en forventning til sig selv om, at man altid SKAL klare det hele selv, og at problemer ikke er noget, man kan dele med andre. Og hvis man ikke har været vant til at fortælle nogen om, at man kan have det svært med nogle ting, så kan det være rigtig svært at tage hul på at skulle fortælle f.eks. sine forældre eller en lærer, at det hele ikke bare går storartet, som det ellers plejer... Kan du mon genkende noget af det?
Når du skriver, at du ikke rigtigt stoler på nogen, tror jeg det kan hænge sammen med det, jeg lige har forklaret - nemlig at du ikke er vant til at dele dine bekymringer med nogen, og at du derfor ikke ved, hvordan du skal få hul på det. Det kan også være, du har prøvet at række ud efter hjælp, men oplevede, at du ikke blev forstået eller taget alvorligt..? Uanset hvad, så kan jeg sagtens forstå, at det kan virke svært, og det er derfor, jeg tror at du med din fine skriftlighed måske vil kunne række ud efter hjælpen, hvis du f.eks. tog dit brev her og viste det til den voksne, du tænker vil forstå dig bedst... Du har som sagt en rigtig god måde at formulere dig, så det bliver meget levende at læse - måske er det den måde, du bedst kan få vist nogen, at du gerne vil have deres hjælp - så de forstår, hvad du mener... Hvad mon du tænker om at prøve det?
Du har 2 veninder, som du stadig har det godt med, men bedst udenfor skolen, som jeg forstår dit brev. Det kunne godt lyde som om, den uro, du overvældes af, når der er mange mennesker omkring dig, kan gøre det svært for dig at nå dine veninder i skoletiden..? Og så tager "boblen" over og lukker de andre ude. At trække sig ind i en boble kan godt være en måde at beskytte sig selv og give sig selv et pusterum, og jeg tænker, at det måske er det, der sker for dig ind imellem?
Hvordan er det for dig, når du er sammen med dine veninder udenfor skolen? Kan du være afslappet og mere glad, når der ikke er så mange omkring dig? Kan du åbne dig lidt overfor dem? Ville de mon kunne støtte dig, hvis de fik at vide, hvordan du har det for tiden? Måske har de lagt mærke til forandringen, men måske ved de ikke, hvordan de bedst kan hjælpe dig..? Du kender dem bedst - hvad tror du, de ville sige, hvis du kunne fortælle dem lidt om de tanker, du har? Måske behøver de ikke gøre så meget andet end at lytte til dig? Måske vil de helt automatisk blive mere opmærksomme på at være i kontakt med dig på skolen også - hvis de fik at vide, hvordan du oplever jeres venskab forandres, når I er i skolen..?
Jeg stiller dig alle de her spørgmål, uden at du kan svare mig direkte, og måske har du allerede tænkt noget af det samme... Men ellers kunne du prøve at tænke på, om du har svar på nogle af dem, og om det måske kan inspirere dig til at beslutte, om du skal indvie dine veninder i de tanker, du har skrevet om her i brevet...
Det kan også være, at du finder frem til, at du hellere vil betro dig til en voksen, og når man som dig er lidt skeptisk mht hvem man lukker ind i sit inderste, kan det være en ide at lave en liste over folk, man kender - og så inddele listen i forskellige "typer" betroede, man tænker de er. Du kan f.eks. bruge tal til at markere, hvor meget du tror, du ville kunne betro dig til hver enkelt. Det kan f.eks. være noget i den her retning:
1. Jeg stoler på denne person og kan fortælle ham/hende ting som er svære (selvom det er svært at få det sagt).
2. Jeg syntes det er rart at være sammen med denne person, men vi har ikke snakket sammen om personlige emner før.
3. Jeg har ikke rigtig været sammen med denne person på tomandshånd – men kunne godt tænke mig det.
4. Jeg er lidt ligeglad med denne her person.
5. Jeg bryder mig ikke om, at være sammen med denne her person.
Husk alle på listen - også naboen, kioskdamen, moster Inga osv. Når du så har sat tal ud for alle, kan du bruge listen til at prioritere, hvem du først vil prøve at tage fat i. Hvis du har flere 1'ere, kan du vælge at starte med den ene, og så have de andre på hånden som "plan B". Kunne det være noget, du havde lyst til at prøve?
Jeg håber, du finder frem til den, der kan hjælpe dig. Hvis du har lyst, kan du også starte med at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 og vende det en gang til med en rådgiver, før du beslutter dig for, hvad du går videre med.
Alt det bedste fra BørneTelefonen
