Kære 16 årig
Tusind tak for dit brev. Du beskriver så fint, hvordan du har med starten på gymnasiet.
Jeg kan virkelig godt forstå, du havde håbet på at gymnasiet ville blive din mulighed for at blive mere populær og ekstrovert.
Jeg kan også sagtens forstå, at du gerne ville have haft invitationen til puttemiddagen, for ja, det er jo en måde at blive inviteret med i fællesskabet. Det har vi faktisk alle sammen brug for at føle. Også selv det kan føles mere trygt at være alene.
Det er faktisk helt naturligt at have det som dig. Der er ret mange unge, som kontakter BørneTelefonen om usikkerhed ved gymnasie start. Det er bestemt ikke rart at føle den usikkerhed, for vi har alle brug for at mærke, at vi er ok, præcis, som vi er.
Og ja nogle er ekstroverte og andre introverte. Vi har derfor forskellige behov, men der er ikke noget, som er mere rigtigt end noget andet.
Tværtimod kan vi lære af hinanden og ikke mindst at turde stå ved det, som føles rigtigt for en selv. For på den måde får man passet på sig selv.
Det får mig til at tænke på, om din veninde måske også brug for at sikre sig, at hun har en plads i det nye fællesskab. For dig kan det måske virke som om, at det har hun jo allerede, men måske mærker hun også en usikkerhed i det nye.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles som om, at hun er sammen med dig på hendes “primisser”. Og ja sådan er det nok, fordi hun er samtidig er ved at sikre sin egen plads. Mon det giver mening for dig?
Det lyder til at du er super glad for hende. Jeg kan forestille mig, at hun ved, hun kan regne med dig. Selv om det måske kan føles som om, hun lige nu er mere optaget af at finde sin egen plads med de nye, er det måske fordi hun regner med, at I to fortsat har hinanden. Hun er bare ved at få nogle flere. Hvordan mon det lyder for dig?
Jeg kan sagtens forstå, det kan få dig til at føle dig usikker på, hvad så med dig og hende. Vil du stadigvæk være hendes bedste veninde, hvis hun får flere. Det kan give en følelse af at blive forladt, gøre en usikker og ked af det. Er det mon noget, du kan genkende?
Det er derfor helt naturligt at føle det som en kamp at være på gymnasiet og glæde sig til at komme hjem. For der hjemme er jo den trygge base, hvor ingen dømmer.
Hvad kan du gøre?
Jeg vil komme med nogle forslag til hvad, du mon kan gøre. Det er som sagt kun ideer, så hvis de ikke føles helt rigtige for dig, er der masser af andre muligheder at gå.
Jeg tænker på, om du mon har fået fortalt din veninde om, hvordan du har det? Du bekskriver, det hele så fint til os. Hvis det føles for svært for dig at skulle fortælle det til hende, kan du måske overveje at skrive det til hende i et brev.
Det kan jo være, at der vil komme til et tidspunkt, hvor hun har brug for at føle sig helt tryg. Sammen med en som hun kan regne med. Og der kan jeg forestille mig, at du vil være en, som hun vil søge tilbage til.
Du virker, som en super sød veninde, som virkelig sætter pris på jeres venskab. En som man kan regne med. En som bekymre sig om en.
Men hvad så med dig? Du har jo også brug for at vide, at der er nogle, som du kan komme til. Måske kan I få en snak om, at I lige nu giver hinanden plads til at finde flere venskaber, samtidig med at I har hinanden. Måske at få forventningsafstemt, hvor tit I skal ses i denne her lidt nye periode. Hvordan mon det lyder for dig?
Det brev til os viser du har både mod og styrke ti at gribe ud efter hjælp. Det er så sejt gjort af dig. Måske kan du bruge det mod og den styrke til også at turde gribe ud efter de tre andre, som du kender? Fortælle dem hvordan du har det med jeres nye start. At du savner at være en del af deres venskab, også selv om I ikke længere går i samme klasse.
Langt de fleste der starter på gymnasiet mærker den samme usikkerhed som dig. For det trygge er jo brudt op. Selvom nogle kan virke super sikre, kan langt de fleste genkende følelsen af usikkerhed. For er der mon også en plads til mig?
Når du nu ved, at langt de fleste er usikre, kan du måske bruge dit mod til også at turde være sammen med nogle af de nye. Måske har I nogle fælles interesser, som I kan være sammen om. Det sker tit at hvis bare man synes det samme er interessant, sjov eller spændende, så har man allerede noget sammen. Hvordan mon det lyder for dig?
I denne her periode hvor det hele kan føles så usikkert og overvældende håber jeg, du vil kunne dig selv, som din egen aller bedste veninde. Selv om det måske lyder lidt fjollet, kan du måske tænke omsorgsfuldt om dig selv.
- At ja det er naturligt at savne det gamle.
- At langt de fleste føler sig usikre, også selv om det ikke ser sådan ud.
- At der er plads til jer alle og at styrken er at turde mærke efter, hvad der føles rigtigt for en selv.
- At række ud både efter “gamle” venskaber, men også invitere til nye, så der kan opstå flere bekendtskaber og venskaber.
Du er altid meget velkommen til at ringe, sms eller chatte med os på BørneTelefonen på 116111. Vi har åbent hele døgnet og vil altid gøre vores bedste for at lytte, heppe på dig og hjælpe dig på vej.
Masser af krammere til dig herfra BørneTelefonen
