Kære du
Jeg kan godt forstå, du oplever det som svært at være på efterskole. Det er jo noget helt andet at være så tæt sammen med andre mennesker hele tiden. Det er dejligt, du også kan se de gode sider ved at være på efterskolen.
En del af forklaringen skal, som du selv skriver, nok findes i at du er en stille pige. Jeg tænker, du har ret i, at du skal prøve at kaste dig mere ud i tingene uden at tænke så meget. Måske kan det også få dig til at føle dig som en større del af fællesskabet.
Du skriver, at du er glad for din roomie og enkelte gode veninder. Kan du tale med en af dem om, hvordan fællesskabet kan blive bedre? Sammen kan I kan måske finde nogle ideer til, hvad I kan gøre. Det kan være, at I skal arbejde mere i forskellige grupper eller par. Der findes forskellige øvelser og lege, man kan bruge til at styrke fællesskabet. I kan gå på nettet og finde nogle ideer, som I synes kunne være sjovt og givende for jeres fællesskab.
Det er ikke dit ansvar alene, at fællesskabet bliver bedre, det skal lærerne også være med til at sikre. Du skriver, at din kontaktgruppe er fin, men at du ikke føler dig helt tryg ved at åbne dig op. Hvordan har du det med din kontaktlærer? Vil du uden de andre kunne tale med hende eller ham om dine tanker? På en efterskole er lærerne vant til, at det at være en del af fællesskabet får en kæmpe betydning, når man ikke har en mulighed for at være en del af andre fællesskaber i sin fritid. Så han eller hun har måske nogle ideer til, hvad I kan gøre. Det kan også være, at du og dine veninder sammen kan tale med ham eller hende og vise de ideer, I finder.
Jeg tænker, at de to ting kombineret – at du selv kaster dig ud i mere, og at I kommer med forslag til, hvad der kan styrke fællesskabet - kan være med til, at du ikke i lige så høj grad føler dig udenfor og usynlig.
Mange kram og hilsner fra BørneTelefonen
