Brev

Efterskole-savn?

Hej Børnetelefonen.

Jeg gik sidste skoleår på efterskole i niende klasse. Jeg har været enormt glad for året. Alt gik som smurt, og jeg havde et godt forhold til lærere, de andre elever, “efterskole-plien”, gymnastikken og ikke mindst mig selv.

Jeg følte virkelig, at det var der, jeg hørte til, og jeg dyrkede efterskole til det ypperste. Jeg havde nok ikke forberedt mig nok på, at stoppe og falde tilbage til ens “egentlige” hjem.

Vi stoppede i juni. Det er godt fire måneder siden, at efterskoleåret sluttede og jeg har det bare ikke godt.

Jeg kan ikke finde ud af hvorfor, at jeg er så ked af det, og jeg er tit bange for, at det er mig, der overreagerer eller finder på noget, der egentligt ikke er et problem.

De to ting, der oftest ‘popper op’ i hovedet er to drenge.

Den ene går på efterskole igen i år – ham drengen, jeg blev lidt forelsket i på efterskole. Der skete en hel masse og det endte med, at jeg ringede mens han var på efterskolen, og samtalen endte ud med, at jeg skulle glemme ham. Sikkert noget ufærdiggjort eller noget ubesvaret i min optik. Men han er meget, meget videre.

Den anden dreng, var en af mine allertætteste venner på efterskole.
Vi snakker ikke rigtig sammen mere, og jeg bliver ved med at tænke på, at jeg synes det er for åndssvagt, at lade det venskab glide ud – selvom at det rimelig meget er sket allerede. Og et efterskolevenskab kan ikke genskabes eller genfindes – det er kun på efterskole og KUN på efterskole, at man kan være venner på den måde som man er. Jeg leder tit efter det, der var engang….

Jeg synes slet ikke, at jeg rigtig kan komme videre.
Jeg føler mig som en stopklods lige nu.
Jeg vil gerne sige så meget, og alligevel synes jeg slet ikke, at der er noget, at snakke om..

Jeg går på gymnasiet nu, og snakker med mange rigtig søde mennesker, men jeg kan ikke slippe efterskolen.

Jeg kommer hele tiden med foreslag til ændringer i ‘efterskolehistorien’, konklusioner, gæt, løsninger, som bliver erstattet af andre konklusioner, gæt og løsninger hele tiden.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Det går nok bedre, end jeg lige tror.
Men på den anden side, har jeg altid fået af vide, at jeg presser mig selv for hårdt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stole på – for føler ikke, at det er mig selv.

Jeg kan ikke vælge. Er der overhovedet et valg? Hvordan giver man slip? Hvordan giver jeg slip på førstnævnte dreng? Skal jeg give slip på sidstnævnte dreng – han er blevet lidt af en bølle. Kan venskabet reddes? Hvordan kan jeg nyde mit eget selskab uden at overtænke, bebrejde mig selv eller føle mig ensom? Hvordan finder jeg min støttefod igen?

Jeg ved, at det er lidt af en mundfuld.

Mvh

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Overgangen fra efterskole til gymnasium kan være så svær. Det er du slet ikke den eneste, der synes. For nogen bliver efterskoletiden et af de bedste minder i hele deres liv. Nogle oplever, at efterskolen ligesom er ’en anden verden’, hvor man føler sig tryg og i konstant godt selskab med en masse rare og dejlige venner og lærere. Man er hele tiden social og føler sig inddraget i alt det, der foregår.

Når man så kommer hjem, kan det føles ret tomt. For så er man jo netop alene og ikke hele tiden sammen med andre. Den dér ’anden verden’ er forbi. Ikke nok med det, så kan det være rigtig hårdt at starte på gymnasiet, som er noget helt andet end folkeskolen. På gymnasiet har man rigtig travlt med lektier og en masse nye fag, og det er en helt ny måde at gå i skole på. Man skal være meget mere selvstændig, end man skulle i folkeskolen og på efterskolen. Det kan også føles enormt ensomt til at starte med. Dén omvæltning kan tage noget tid at komme igennem.

Jeg kan godt forstå, du prøver at holde fast i de to drenge. Det lyder som om, I havde noget helt specielt, da I gik på efterskole sammen. De minder vil I altid have. Det kan være rart at tænke på, at man kan bære de minder med sig i hjertet altid. Selvom det også kan være hårdt at tænke på, fordi man ikke har lyst til at give slip.

Nogle gange er der 'bare' nogle praktiske ting, der gør, at det bliver meget svært at holde et venskab ved lige. Det kan f.eks. være afstand. Hvis man bor meget langt fra hinanden, kan det være svært at få talt sammen og set hinanden så ofte, man gerne ville. Så kan det godt ske, at venskabet glider lidt ud i sandet. Der kan også være perioder, hvor begge parter har travlt med forskellige ting.

Hvis du skulle glide fra de to drenge nu, betyder det dog ikke, at I ikke vil kunne genoptage venskaberne senere, hvis I skulle få lyst. Det sker, at gamle venner mødes og genoptager kontakten. Det kan også være en rar tanke at have med.

Nogle gange kan man have så svært ved at give slip på noget, man har haft i sit liv, at det kan være vanskeligt at finde sig tilrette dér, hvor man er lige nu. Hvis man hele tiden tænker på noget, der var engang, glemmer man måske at tænke på, hvad der er lige nu. Selvom gymnasiet slet ikke er det samme som efterskolen, kan gymnasietiden også blive nogle af dine bedste år. Så måske ville det være rart at prøve at fokusere lidt på de mennesker, du har mødt dér, for en stund?

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du taler med nogen om alle de følelser og tanker, du har. Jeg kan nemlig godt forstå, du har det sådan, og det er vigtigt, at man ikke går alene med det. Det kan hjælpe at tale med nogen – om det så er veninder/venner eller måske din mor eller far? Du er også meget velkommen til at SMS’e eller ringe herind til BørneTelefonen (på nummer 116 111), hvis du har lyst til at snakke med os om det. Eller skrive til os på Chatten.

Det kan føles helt lettende at tale med nogen. Man bliver tit mere ’klar i hovedet’ og får måske mod på at fokusere på noget andet og nyt.

Jeg håber, at du bliver glad for at gå på gymnasiet. Det bliver helt sikkert ikke det samme som at gå på efterskole, men det kan blive ligeså fedt – bare på en anden måde.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

På vej til depression?

Udveksling og hjemve

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.