Kære pige på 13
Hvor er det godt, at du skriver herind, når du går rundt med en følelse af at være alene, og at alle andre er ligeglade.
Min første tanke til dit brev er, at hvis nogle af de spydige kommentarer kan ramme dig lige i hjertet, så ser jeg håb forude. Grunden til, at jeg skriver sådan, er, at dit brev fortæller mig, at du endnu ikke har opgivet at finde nogen at stole på. Det er godt.
Når man føler sig så alene, som du beskriver, så kan man godt have svært ved at bede om hjælp. Men det er vigtigt at gøre det alligevel. Er der en voksen, du føler dig tryg ved? Det behøver faktisk ikke være en, du kender godt – bare en, du godt kan lide. Det kan være en af dine lærere, en fra klubben, en venindes mor, sundhedsplejersken? Det kan også være dine forældre? Måske har de allerede lagt mærke til, at du har det skidt? Har I talt om det derhjemme?
Det lyder som om, din trivsel blandt dine venner ikke er helt god. Det kan din skole hjælpe dig med at få gjort noget ved. Lærere og pædagog har nemlig pligt til at hjælpe, når en elev ikke trives. Det kan være mobning eller det kan være følelsen af at være alene, som du beskriver. Hvis du tager kontakt til din lærer eller pædagog og sætter ham eller hende ind i din situation ved ærligt at fortælle, at du tænker på selvmord og selvskade, så har læreren eller pædagogen altså pligt til at hjælpe dig.
Mon du kender til Landforeningen mod selvskade? Her kan du finde råd og vejledning til at undgå at selvskade. Du vil også kunne komme i kontakt med andre ugen gennem fx en støttegruppe. Du kan læse mere på hjemmesiden http://www.lmsos.dk/
Jeg håber, du får noget hjælp hurtigt. Vis eventuelt dit brev og mit svar til en voksen. Så behøver du ikke fortælle så meget. Du er også meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 og snakke med en af vores søde rådgivere. Her kan du få råd og hjælp til at skabe venskaber og på den måde finde en, som du kan stole på.
Kærlig hilsen BørneTelefonen