Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Der er intet ved mit liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Du fortæller om, at dine veninder er kørt forbi dig, selvom de så du ventede. Jeg kan godt forstå det gør dig ked af det, når du betragter dem som dine veninder og du ikke føler dig "set" af dem. Venskaber er noget, der virkelig kan påvirke os, især når man er din alder. Har du mon spurgt dine to veninder, hvorfor de ikke stoppede op da de så dig? Man kunne forestille sig, at der var sket en misforståelse eller andet, hvis de pludselig ignorer dig, fra den ene dag til den anden?

Du fortæller også, at du føler du generelt ikke har nogle venner - at du bliver ignoreret i skole og kæmper for at blive en del af fællesskabet. Jeg undrer mig over hvor længe det mon har været sådan. Det lyder meget alvorligt, at det der sker i klassen, får dig til at miste lysten til at gå i skole og det siger noget om, hvor meget det betyder for dig, at du føler dig som en del af fællesskabet. Det synes jeg absolut er noget du skal tale med nogen om.

Jeg tænker, at det være godt at tale med en voksen fra den skole. Kunne du tale med din lærer eller bruge intra til at skrive til din lærer. Du kan høre hende om, hvordan hun kan hjælpe med at det bliver rart at gå i skole. Det kan være en snak med din lærer om, hvordan hun ser jeres klasses fællesskab og om hun kan hjælpe dig med at komme tættere på de andre. Måske kan du også tale med dine forældre om det. I kunne måske også lave en aften hvor pigerne er inviteret hjem. JSå der bliver mulighed for at være sammen om noget hyggeligt. Vil det være en idé?

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat