Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Der er en krig inden i mig…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Du er utrolig dygtig til at beskrive livet som du ser det, og når jeg læser dit brev kan jeg sagtens forstå at livet føles rigtig vanskeligt for tiden. Det er tydeligt at mærke, at du holder meget af din familie, og at du gør en stor indsats i forsøget på at gøre alle glade. Derudover ser jeg også, at du tænker meget over tingene og måske ikke altid føler dig god nok.

Du skal vide, at når jeg læser dit brev, tænker jeg at du er en sød, livsklog, intelligent og omsorgsfuld pige, som kan se og forstå hvordan andre har det og beskrive det så godt, at jeg ved, at du kæmper alt hvad du kan for at gøre dit allerbedste. Når din far kalder dig særlig, så er det fordi, at du i hans øjne er noget ganske særligt. Måske er du ikke bedre fagligt end de andre i skolen, men ud fra dit brev, er det tydeligt, at du kan rigtig mange ting og lyder som et menneske, der bidrager positivt til andre omkring dig.

I mit svar til dig har jeg valgt at fokusere på forholdet til din mor, da jeg fornemmer, at det virker som om det er det der fylder mest for tiden.

Jeg læser mig til, at du er meget bange for at din mor bryder sammen, og at du forsøger at virke glad og skjule dine bekymringer. Mens jeg sagtens kan forstå, og har stor respekt for din omsorg, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ikke burde være sådan.

Du skal og kan ikke gå igennem livet og lade som om du er glad hele tiden. Det er simpelthen for hårdt, og det er heller ikke retfærdig. Alle mennesker møder modgang og har mindre gode dage. Du skal have lov til at vise, når du er trist, vred, nervøs eller oplever andre mindre positive følelser. 

I jeres samtale omkring lykke, tror jeg, at din mor beskriver en følelse, som de fleste forældre har. De ønsker at se deres børn glade og lykkelige. Det er dog ikke det samme som, at de ikke kan tåle eller rumme hvis børnene er kede af det. At være forælder er også at kunne være i de svære situationer med sine børn og støtte dem i troen om, at det bliver bedre. Måske oplever du ikke, at din mor kan overskue de svære følelser lige nu, men det betyder ikke, at de ikke må være der.

Hvis du oplever, at din mor er for sårbar, håber jeg, at du har andre voksne i dit liv, du kan tale med om de følelser og tanker der fylder i dig? Det kan være din far, en lærer, bedsteforældre, andre i familien, en nabo eller en helt tredje, som du mærker er god til at lytte. Det kan også være at skrive om det og give det til den voksen, du vælger at snakke med.

Jeg tænker, at du bærer på meget ansvar og føler en utryghed omkring fremtiden. Det kan være rigtig rart at få sagt de bekymringer højt. Det kan også være, at der er en, der kender jeres familie rigtig godt, som vil kunne hjælpe dig med at få talt nogle af dine tanker igennem med din mor. 

Her til sidst vil jeg bare skrive, at jeg ikke tror, at du ender som din mor. Din opmærksomhed på, at du ønsker noget andet for dit liv, tror jeg, kommer til at hjælpe dig til at gribe livet an på en anden måde - det at sætte sig mål i livet er en god ting. 

Jeg ved godt, at jeg ikke giver dig nogle færdige løsninger på, hvordan tingene kan ændres - mit bedste råd er, at du skal passe på dig selv. At passe på sig selv er også at turde at række hånden ud og bede om, at nogen lytter til de bekymringer man har. Det håber jeg, at du tør at gøre.

Jeg håber, at du også har mod på at ringe ind til os på 116111 - måske kan vi snakke sammen og finde ud af, om der er noget BørneTelefonen kan hjælpe med i dit liv. Det kan være at lytte til dig eller måske snakke om, at en bisidder fra BørneTelefonen vil være en god hjælp til dig?

Mange kram og tanker til dig fra

BørneTelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat