Deprimeret, ingen at snakke med

Kære pige på 14 år

Det er godt, at du har skrevet til os. Når man er ked af det og føler sig alene, kan det være rigtig svært at sige det til nogen. Det har du klaret. Du har både talt med dine forældre flere gange, og du har skrevet dit brev til os.

Det er meget tydeligt for mig, at du er ked af det og gerne vil have hjælp. Men du synes ikke, at du har fået den hjælp, som du ønskede dig, selvom du har prøvet flere gange. Det kan kræve meget, at sige til nogen, at man føler sig alene og ked af det. Hvis man ikke får støtte og hjælp, så kan man komme til at føle sig endnu mere alene. Derfor synes jeg også det er mega sejt, at du har haft mod på at tale med dine forældre flere gange.

Du skriver, at du ikke synes du har nogen venner, at lærerne er sure og dårlige, og du har svært ved at koncentrere dig i skolen. Det er flere udfordringer på samme tid, og det tænker jeg, må være rigtig svært.

Selvom lærerne føles som dårlige, så tænker jeg om ikke der er en af lærerne der er mindre dårlig end de andre, for det er nemlig lærernes arbejde at lytte til børnene i skolen og hjælpe dem til at få det godt. Jeg synes du har skrevet et rigtig godt brev, så måske kunne du vise det til en af dine lærere? Måske har de ikke opdaget , hvordan du har det?

Jeg kan godt forstå, at du er ked af, når det virker som om dine forældre er ligeglade. Nogen gange, når andre mennesker virker ligeglade, kan man have misforstået hinanden. Jeg ved godt, at du har prøvet rigtig mange gange at tale med dem. Og hvis din følelser er, de måske vil grine af dig, hvis du viser dem brevet til os, så bliver jeg da lidt bekymret. Det er vigtigt at have nogle voksne, hvor man kan føle sig hørt og mødt og det virker ikke til du har denne følelser. Hvis nu du forsøgte sammen med dit brev også at vise dine forældre mit svar, tror du så de måske ville forstå alvoren af dine ord? Hvis dine forældre læser dette svar, så vil jeg da anbefale de kontakter ForældreTelefonen og får en snak med os, hvordan de bedst kan støtte dig.

Mon du har andre voksne i dit liv som kunne være en mulighed at tale med, og som kunne hjælpe dig med at få talt med dine forældre. Jeg tænker fx på en bedstemor eller en moster.

At føle sig alene er en svær følelse, og det kan være vanskeligt at tale om, fordi man kan tænke, at alle andre har nemmere ved at få venner. Her på Børnetelefonen taler og skriver vi med rigtig mange børn og unge, som føler sig alene. Det kan måske være rart for dig at vide, at det er en følelse, som mange andre oplever. Alle mennesker har brug for at føle sig tæt på andre og føle at de er med i en gruppe – for eksempel en klasse. Når man ikke føler sig som en del af klassen, kan man føle, at man er den eneste, som har det sådan, og at alle andre bare er venner. Men måske er der flere andre, som har det på samme måde og bare ikke tør sige det højt. Kunne der mon være andre i din klasse, som har det lidt ligesom dig?

Du skriver, at du har tænkt på at tale med en psykolog. Jeg synes det er rigtig godt, at du selv har ideer til, hvem der kan hjælpe dig. Jeg tænker, at du måske kunne bruge Headspace. De er en anonym rådgivning for børn og unge, hvor du kan få en voksen at tale med. Måske har du mod på, at læse mere om dem på deres hjemmeside?

Måske du også kan overveje at starte på noget i din fritid, måske du har en interesse, fx noget sport, teater eller måske musik. Mange unge, finder deres venner igennem deres interesser og ikke altid på skolen. Måske du kan undersøge, hvad muligheder, der i den by, hvor du bor.

Det er så flot du har fundet modet til at skrive til os. Du er rigtig god til at forklare hvordan det er at være dig. Jeg håber du via nogle af mine råd, vil finde en/flere voksne som vil lytte og hjælpe dig til at trives, om det så bliver i din nuværende skole, eller på en ny.

Du er altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvis du måske har brug for en lidt dybere snak med en af vores søde rådgivere. Vi sidder klar ved telefonerne eller på chatten.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen