Depression?
Hej brevkasse.
Jeg er en 14-årige pige, der de sidste par måneder har spekuleret på, om jeg kan have en depression.
Over en længere periode har jeg virkelig følt mig Tom. Jeg har ikke haft nogen motivation til at gøre noget – lave lektier, spise, være sammen med nogen (både familie og venner).
Selvom det er mit eget valg ikke at være sammen med nogen, har jeg følt mig ensom og trist.
Jeg klarer mig rigtig godt i skolen og har nogle gode venner, men intet er, som det var førhen.
Jeg gider intet, gør kun tingene, fordi jeg skal. Førhen elskede jeg skole og var vildt social, men nu er jeg som en omvandrende zombie, der forsøger at leve op til sin herres forventninger, men drømmer om at blive fri.
Fri for hvad?! Jeg har stort set det ideele liv! Godt nok er mine forældre skilt og vi er pretty broke, men jeg ved, at der er SÅ mange, der har det værre end mig.
Jeg græder tit mig selv i søvn uden en konkret grund. Måske har jeg haft en dårlig dag, måske er jeg træt eller måske har jeg bare spekuleret over livet.
Jeg er også virkelig træt hele tiden.
Det er ikke specielt længe siden, jeg hørte om depression første gang, og indså, at jeg pretty much levede udfra alle symptomerne.
Jeg har lidt svært ved at tale om mine følelser, så jeg skriver dem alle sammen ned i stedet for, og når jeg læser i mit hæfte, ser jeg bare grå skyer, der bliver tungere og tungere, men aldrig giver slip på regnen.
Så mit spørgsmål er egentlig simpelt – derfor, undskyld brevet blev så langt:
Kan jeg have en depression? Og hvad kan man gøre ved det?