Brev

Depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 12 årige

Nogen gange kan man godt føle sig trist, selvom man har venner og veninder. Når man lige har været sammen og haft det sjovt, kan det føles meget tomt, når man kommer hjem og er alene. Og alt det sjove er slut.

Jeg kan godt forstå, at det kan føles som om, du er ved at dø. Det kan være en meget stærk følelse at være trist. Og præcis som du beskriver, mærker mange, at de får ondt i maven. Hvis man ikke helt ved hvad det er, begynder man at tænker alle mulige tanker om, hvad det kan være.

Hvis man har en depression, tænker man mange triste tanker, føler sig tung og træt, bliver ked af det og har svært ved, at komme i gang med dagen. Hvis du er nervøs for, at du har en depression, kan du måske fortælle dine forældre, hvordan du har det? Dine forældre kan så kontakte jeres læge, hvis de bliver bekymrede. De test, man kan tage på nettet, er nemlig slet ikke gode nok til at fortælle, om man har en depression. Det kan kun lægen.

Du kan også spørge dine veninder, hvordan de har det, når I har været sammen. Og du kan fortælle dem, hvordan du har det. Måske vil du opleve, at de også føler sig triste, efter I har været sammen.

Det kan godt være svært, at tale med sine forældre om det, man er nervøs for. Nogle skriver derfor deres tanker og følelser ned og viser det til deres forældre. Måske kunne du også gøre det? Du kunne også vælge bare at vise dit brev her til Brevkassen og mit svar. Du har nemlig allerede ved at skriver hertil vist, at du er god til at beskrive, hvordan du har det. 

Venlig Hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat