Kære unge mand på 23.
Tusinde tak for dit brev til BørneTelefonen! Det er virkelig godt, at du rækker ud efter hjælp, især når jeg kan fornemme i dit brev, at du måske går og er lidt fortvivlet over fremtiden. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skriver, at du er begyndt at have en masse tanker om fremtiden, og især er bekymret for, om du måske ender med at føle dig ensom. Du har en sjat venner fra gymnasiet, som du ses med engang imellem. Mange af dem starter på universitetet snart, og du starter måske selv på en erhvervsuddannelse.
Du fortæller, at du er bekymret for, om du kommer til at føle dig meget udenfor, når alle dine venner får nye venner, og måske fester med dem uden dig. Du er bekymret for, at den stemning slet ikke er tilstede på en erhvervsuddannelse, og at du måske ender i en klasse med folk, der er meget yngre end dig, og at det muligvis vil gøre det svært at få nogle gode venskaber selv.
Kære du, hvor er du bare helt vildt god til at reflektere over dig selv, din fremtid, og hvad du kunne forestille dig, at du kommer til at have af behov. Du er virkelig god til at sætte ord på, hvad det er der bekymrer dig, og hvorfor du tror, at det giver dig den følelse.
Forestillinger om fremtiden
Nogle gange, når man er så god til at reflektere over sig selv, og forestille sig en masse fremtidige scenarier, som du er, så er det faktisk meget normalt, at man kan komme til at bilde sig selv ind, at de forestillinger man laver sig, de også er den virkelighed, som man træder ind i.
Det er nemlig noget meget essentielt ved os mennesker, at vi kan lave forventninger om, hvad der kommer til at ske “lige om lidt”. Vi gør det alle sammen hele tiden, fordi det tillader os at beslutte hvilke handlinger, vi skal lave i “nuet”, så vi kan reagere korrekt på det, vi forventer der sker lige om lidt.
Men i virkeligheden, så er de forestillinger og forventninger netop kun dét. Altså bare forestillinger i hovedet, og derfor på ingen måde en garanti for, at virkeligheden faktisk kommer til at udspille sig sådan.
Måske du for eksempel har prøvet, at du forestillede dig, hvordan det ville være at tage en alvorlig snak med nogen, eller hvad nogen så ville sige, og hvad man så skulle svare osv. Alt sammen for at opleve, at personen hverken sagde det, som man troede, eller reagerede, som man forventede?
Grunden til at jeg reflekterer lidt over det her sammen med dig, er fordi jeg prøver at gøre dig opmærksom på, at den egenskab du har, til at forestille dig og reflektere over fremtiden, som i mange scenarier er enormt positiv, også til tider kan spænde ben, fordi man kan komme til at bekymre sig unødvendigt over den fremtid, som jo indtil nu, kun eksisterer i dit hoved. Mon du kan se, hvad jeg mener?
Ensomhed
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå dine bekymringer, og jeg kan også sagtens sætte mig ind i, at hvis det udspiller sig som det skrækscenarie, du opstiller her, at så vil det måske give dig en følelse af ensomhed.
Nu kender jeg jo heller ikke fremtiden, og kan derfor også kun forestille mig, hvad der muligvis kunne ske. Men jeg håber, at du også tillader dig selv at forestille dig, at det jo sagtens kan være, at du også møder nogen nye venner, på din alder, som du har det godt med!
Jeg synes, at det er rigtig modent af dig, at du har fundet en erhvervsuddannelse, som du godt kunne tænke dig at prøve af. Og hvis folk som dig kan have lyst til det, så er der jo intet, der tyder på, at der ikke kunne være andre folk som dig, der også har søgt den samme erhvervsuddannelse.
Min pointe er i virkeligheden, at et mindre skrækscenarie, eller faktisk endda et positivt scenarie, også sagtens kan ende med at være virkeligheden. Men det kan selvfølgelig være “sværere” at tillade sig selv at forestille sig, fordi det skaber muligheden for at blive skuffet, hvorimod at forestille sig skrækscenariet, skaber muligheden for at blive overrasket.
Men derfor tænker jeg netop, at det er vigtigt lige at gøre dig opmærksom på, at begge dele jo er potentielle fremtider, og at det i virkeligheden er frygten for skuffelsen, der måske holder dig lidt fast i skrækscenariet, frem for forventningen om den fede, spændende, og sjove start. Kan du se, hvad jeg mener?
Forkert eller rigtigt
Derudover, så har jeg også lige brug for at fortælle dig, at noget af det fedeste ved at starte på en ny uddannelse, det er faktisk, at hvis det viser sig ikke at være for dig, eller hvis du ikke føler, at du har det godt, der hvor du måske starter om lidt, så kan du altid søge en ny uddannelse!
Mange andre unge voksne, som jeg har snakket med her på BørneTelefonen, har lidt en tendens til at blive meget “fastlåst” i de valg, som de har taget. Derfor er der rigtig mange, der får gavn af at huske på, at hvis det her valg viser sig ikke at være rigtigt for dig, så kan du altid vælge noget nyt.
Det betyder måske, at der vil være 0.5-1 år, hvor dine venner så er startet, og du måske ikke er. Men hvem ved, måske nogle af dine venner, der starter på Uni, heller ikke får en særlig fed klasse, eller måske heller ikke synes det er fedt, og selv ender med at vælge noget andet.
Snakke med dem man holder af
Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon har snakket med dine venner om, at du faktisk bekymrer dig lidt for, at du måske ender med at føle dig ensom?
Grunden til at jeg spørg om det, er fordi at, som vi lige snakkede om, så er de følelser og bekymringer måske noget, som nogen af dine venner også går og tænker over selv. Måske de ville synes det var rigtig rart, hvis I kunne være åbne om sådan nogle bekymringer sammen? Hvad tænker du om det?
Jeg vil også lige give dig et link til Det Mentale Motionscenter, hvor du kan finde gode råd, og nogle øvelser som du kan lave, der kan hjælpe på bekymringstankerne. Måske det vil være noget for dig!
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget, og at du kan se, at når man er så god til at reflektere, og forestille sig fremtiden, som du er, så er det enormt vigtigt, at man nogle gange husker at stoppe op, og fortælle sig selv, at det jo netop kun er en forestilling, og at man ikke altid skal give det så stor en værdi, fordi det modsatte kunne også sagtens ende med at være virkeligheden.
Jeg synes, at det er så modent og stærkt af dig, at du rækker ud efter hjælp, og åbner op om de ting, som du går og bekymrer dig for. Det fortæller mig, at du nok skal have styrken og gåpåmodet til at give den her nye uddannelse et godt skud, og så finde ud af efterfølgende, om det er det rigtige for dig.
Og så håber jeg, at du får snakket højt om det, som du bekymrer dig for, med nogle af dine tætte venner, så du ikke skal gå med de her tanker alene.
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116111, hvis der er mere, eller noget helt andet, som du har brug for at snakke om.
Knus og rigtig stort kram fra
BørneTelefonen.
