Begrænset i mine mulige handlinger
Hej Børnetelefonen!
Jeg er en dreng på 15, snart 16 år der for ca. et år siden blev færdig med at blive udredt for Aspergers syndrom og ADHD. Jeg har normalvis altid fungeret ret godt i skolen, både fagligt og i forhold til venskaber, men i sjette klasse begyndte det at gå ned af bakke.
Jeg havde været en af de “populære” fordi jeg havde lært mig selv at lave baner til mange af de spil som vi på årgangen spillede, men så begyndte jeg at blive mere akavet, jeg blev vurderet til at ligge lavere fagligt end før og jeg mistede mange af de relationer jeg ellers havde bygget op.
Til sidst fik jeg en psykose i sommerferien mellem 6. og 7. klasse, hvor jeg konstant var påvirket og svær at komme i kontakt med. Til sidst var jeg så påvirket at jeg ikke kunne gå i skole efter ferien, og jeg blev derefter dagsindlagt på et mindre hospital. Mens jeg gik på hospitalet skar jeg mig i min arm, og jeg blev vurderet til at være selvmordstruet nok til min mor skulle blive hjemme fra arbejde, og jeg ikke måtte færdes udenfor uden min mor.
Fast forward så frem til i dag, hvor mine selvmordstanker har været aftaget siden februar, med en kort episode der varede et par timer til undtagelse. Jeg stadig ret begrænset i hvad jeg kan lave, men det er dog muligt at lave noget med nogle venner, så længe det ikke varer i over to timer.
Alt dette har dog begrænset mig i at have venner, og jeg må ærlig talt sige, at der aldrig er nogen der har fortalt mig hvordan man egentlig bør bære sig ad med den slags i min situation.
Jeg er også rigtig interesseret i eventuelt at have en kæreste, men det er dog igen rigtig begrænset hvad jeg kan gøre, siden jeg næsten ingen kender udenfor skolen. Jeg har prøvet at prøve vandene af alligevel, men jeg og mine handlinger virker forståeligt nok ofte malplacerede og kan let misforstås og/eller var uinteressante, da det ikke er nogen der kendte mig særlig godt, og samme vej igen med mig.
Derfor spørger jeg jer… Hvordan gør man egentlig med venskaber og kæresterier? Jeg vil jo rigtig gerne den slags, jeg ved bare slet ikke hvor jeg skal begynde!
Ingen af mine interesser og politiske holdninger ser ud til at have foreninger der går op i den slags og skolen jeg går på er også ret lille. Det er ikke almen kultur derude at færdes sammen efter skole, eller at være kærester der, Så hvor skal jeg så lære nye folk at kende?
Kærlig hilsen en ret så forvirret og lidt ensom dreng på 15.