asperger?
Hej
Jeg er blevet mistænkt for at have asperger syndrom, som jeg egentlig er glad for, fordi jeg på den måde kan sætte ord på, hvorfor jeg er anderledes fra andre.
Inden da, er jeg begyndt på efterskole (som stopper om lidt), men jeg har gennem hele året ikke kunne tilpasse mig. Jeg har stort set ingen venner, og dem jeg har, er ikke for alvor mine venner.
jeg har gennem en lang række år følt mig ensom, og prøvet at skjule den underlige side af mig selv, så godt som jeg nu kunne. Dog forekom jeg som en dårlig kopi, og blev meget alene på min gamle skole – også derfor jeg startede på efterskole.
Efter et dårligt skoleår, med en masse op og nedture, angstanfald og stres håber jeg at komme videre. Lærerne på min skole forstår mig ikke rigtigt, også selvom de prøver. Selv hvis jeg havde små-autistiske træk, ville det ikke kunne lykkedes for dem at sætte sig ind i min tankegang, da jeg efterhånden har fundet ud af, at den er rimelig kompliceret.
Jeg føler ikke jeg kan forstå andre mennesker, og jeg taler ikke særligt godt med folk på min egen alder. Når jeg er sammen med dem, føles det som at være sammen med folk på 8 år, som oven i købet føler sig hævet over mig. derfor relatere jeg meget bedre til voksne mennesker.
Jeg føler mig på samme tid overlegen når jeg tænker for mig selv men kraftigt underlegen, hvis jeg skal tilpasse mig andre unge. Jeg er glad for matematik og især fysik (astrofysik) men ikke i skolen. Selv læser jeg på tingene, når jeg har tid, men underligt nok er det de to fag jeg klare mig dårligst i karaktermæssigt. For mig virker det som om, at jeg kan de svære emner men ikke de lette. Der findes en ON og OFF knap. enten går jeg vanvittigt højt op i noget, eller absolut ikke. ingen gråzoner.
På efterskolen er jeg kendt som en meget stille, dog når tiden er inde, kan jeg godt sige noget højt, og det lader til at forbløffe alle – altså det jeg siger. Jeg har endnu ikke gennemskuet, hvad det er de bliver forbløffet over. Jeg har altid fået at vide, at jeg er en kvik pige, men af alting så er det ihvertfald ikke det jeg er.
Men for mig virker det også som om, at det er de dummeste som styre showet, og det syntes jeg er et træls miljø, når man prøver på at gøre sig selv usynlig, fordi man ikke vil blive bagtalt groft eller råbt an på gangen eller i en forsamling.
Jeg glæder mig virkelig til at komme i 10 klasse på et 10.klasse center, hvor jeg får muligheden for at hæve mine karaktere og prøve på ikke at være ligeglad.
Jeg har et kæmpe problem med larm, og jeg er bange for det kommer til at påvirke mit næste skoleår ligeså meget som dette. indeni føler jeg, at jeg fare sammen ved den mindste lyd. et klasselokale kan for eksempel lyde som en lufthavn, og efterhånden som det tager til, begynder fysiske tegn også at vise sig. Men det forstår mine lærere heller ikke, fordi de ikke ved hvordan det føltes.
og nu står jeg med spørgsmålet til mig selv –
Er det fordi min iq er høj, eller fordi den er usædvanligt lav? + noget asperger som forstyrre mig som en myg på en futig sommernat?
Jeg forventer ingen løsning på mit problem, dog måske en vinkel på sagerne som ikke er min egen? nemlig en af de ting jeg er ekstremt dårlig til, altså at se noget fra andres synsvinkel.
mvh
mig