Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ang mobning

Kære bb

jeg er en pige på 13 jeg er bange hver dag for at gå i skole fordi jeg bliver mobbet det er en masse drenge fra den klasse jeg går i

jeg har spurgt mine forældre om jeg må skifte skole de siger bare det bliver værre

nogen gange bliver jeg også ringet op med skjult nummer

nogen gange tænker jeg på selvmord

jeg har også prøvet at tage en overdosis på mit værelse uden mine forældre ved det

jeg skændes også med min bedste veninde nu hvor vi skændes er hun begyndt at kalde mig en fed luder osv

Mvh pigen der er bange

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg er glad for, at du har skrevet til BørneTelefonen om dit problem, for det viser mig, at du håber på, at der findes en bedre løsning for dig end at tage dit eget liv.

Og tro mig, det gør der. Der er altid en bedre vej, men den kan være svær at finde alene, så derfor er det bare så godt, at du nu har fået skrevet om din situation, så vi sammen kan prøve at finde ud af, hvad du kan gøre.

Du skriver, at du er bange, men jeg får en fornemmelse af, at du også føler dig meget ensom omkring mobberiet, og at du føler, du selv skal bekæmpe det. Jeg vil lige sige til dig, at det er en meget stor opgave for dig, som jeg godt kan forstå, du ikke aner, hvad du skal stille op med. Mobning, som du beskriver det, kræver nemlig voksenhjælp, før det stopper.

Du har forsøgt at tale med dine forældre om det, men det lyder som om, de ikke rigtig har forstået, hvor alvorligt det er for dig. Sommetider er børn nødt til at blive ved med at sige tingene til de voksne mange gange, før de lytter ordentligt. Mon du kender det? Mange voksne har travlt, og nogle glemmer let at lytte til deres børn, og så håber de på, at børnene trives og har det godt.

Men du har det ikke godt. Jeg tænker, at du simpelthen er nødt til at få fat i en af dine forældre på et tidspunkt, hvor der er chance for, at du bliver hørt. Mon det skal være din mor eller din far? Hvem plejer at være bedst til at lytte? Og hvornår er der en god chance for, at du vil blive hørt?

Hvis det er svært for dig at sige det, kan du også give din far eller mor dit brev, hvor du meget fint beskriver, hvordan du har det. 

Når dine forældre forhåbentlig har lyttet til dig, ville det bedste nok være, at de kontakter din klasselærer og får en alvorlig snak med ham/hende. Du skriver ikke, om din klasselærer kender til mobningen. Måske har du ikke fortalt det, fordi du er bange for, at det kan blive værre. Sådan er der mange børn, der tænker. Men jeg kan fortælle dig, at mobning lever bedst i det skjulte, og når det først kommer frem i lyset, er der mulighed for at stoppe det. Jeg ved ikke, om løsningen er, at du skifter klasse, som du selv har foreslået. Sommetider er det en god måde at gøre det på, men måske er der er en bedre løsning for dig.  Det er noget af det de voksne kan vurdere og snakke med dig om. 

Jeg har lyst til at fortælle dig lidt om mobning. Mobning i en klasse opstår altid, fordi klimaet i klassen ikke er godt. Hvis du ikke var der, ville det gå ud over en anden, så det er altså ikke fordi der er noget galt med dig, at mobningen finder sted, men fordi der er noget galt med klassens måde at være sammen på. Der er nogle voksne, der skal lære klassen at være sammen på en ordentlig måde, så alle kan få lov at være der uden at blive generet.  Der er nogle skoler, der har en særlig lærer, der hjælper klasser, hvor der er mobning. Måske har din skole sådan en lærer. Skolen kan også få vores Skoletjeneste ud og snakke med din klasse, så klimaet i klassen kan blive bedre og mobningen kan stoppe.

Du startede med at skrive et brev, og nu har jeg har prøvet at vise dig en vej frem, som jeg håber, du kan bruge. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre, vil jeg foreslå, at du ringer eller sms'er med os på BørneTelefonen 116111 eller logger dig på Chatten. Her er der rådgivere, der rigtig gerne vil lytte til dig.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat