Kære Pige på 13 år.
Mange tak for dit følsomme og velskrevne brev omkring venskaber. Jeg synes du forklarer din situation rigtigt godt og jeg vil gerne prøve at rådgive dig om hvad du kan gøre.
Jeg kan forstå at du og din bedsteveninde har haft et helt særligt forhold og venskab som har varet i 10 år og hvor I, indtil for få år siden var sammen hver eneste dag og derfor har haft et rigtig tæt forhold. Derfor kan jeg godt forstå, det er hårdt når du oplever at jeres forhold har ændret sig. Som jeg forstår dit brev har I også været meget tætte med jeres fælles veninde, men nu oplever du at de vælger hinanden og at du ikke helt føler du passer ind i venskabet mere.
Jeg kan fortælle at der er rigtig mange venskaber, der oplever at blive forandret omkring puberteten. Nogle gange fordi vennerne udvikler sig med forskellig hastighed, andre gange fordi den ene eller begge får nye interesser. Andre gange får man brug for at snuse til nye venskaber fordi man har brug for at udforske sig selv, hvilket også kan betyde afstandstagen til gamle tætte venskaber. Det kan give en masse følelser i kroppen når gamle venskaber ændrer sig og mange oplever at blive jaloux hvis deres bedsteven trækker sig lidt.
Følelsen du beskriver om ikke at passe ind nogle steder er meget almindelig at have når man er teenager og krop og personlighed er i fuld gang med at udvikle sig og det er godt at tale om, så jeg synes det er rigtigt flot. at du kan sætte ord på den følelse som jeg ved mange på din alder går og har.
Det lyder vel nok dejligt, at du har sådan nogle skønne interesser for at skrive fantasy og for gymnastik. Er der mon andre i klassen eller på skolen, der kan lide disse ting, for så kunne du måske overveje at snakke lidt med dem i frikvarterene i stedet for at blive på din plads? Det kan godt kræve lidt mod, hvis man altid har haft trygheden ved at have sin bedsteven ved sin side, men som du selv skriver så er du en hel normal, sød og klog pige, så jeg tænker du skal prøve at kaste dig ud i at snakke med nogle af de andre i klassen.
Jeg vil anbefale du også prøver at tale med en lærer du er tryg ved om hvordan du går og har det i skolen, ligesom du også kan tage en snak med din gymnastiklærer. De voksne kan være med til at støtte dig i at danne nye venskaber. Din lærer vil også kunne tage en snak med hele klassen omkring udvikling og venskaber, for som jeg skrev, er det tanker og følelser mange går med i jeres alder og jeg er sikker på hele klassen vil have glæde af en sådan snak, hvad tænker du om det?
Har du talt med din søster omkring hvordan du har det med dine veninder i øjeblikket? Måske har hun også prøvet noget lignende og så kan det være rart at dele det med en der forstår.
Hvis du stadig har lyst at lave noget sammen med din bedsteveninde i fritiden, så kan du måske spørge hende om I skal lave noget sammen, enten bare jer to eller sammen med jeres tredje veninde?
I forholdt til konfirmationen, så synes jeg det er helt fair, at det er dig skal med, da du har kendt din veninde i 10 år og I har haft mange oplevelser sammen og haft en stor betydning i hinandens liv. Hvis du er i tvivl om du har lyst at deltage, så kan du overveje om du vil tage en snak med hende om dine tanker omkring om hun hellere vil have den anden veninde med. Ville du kunne spørge din mor til råds omkring det med konfirmationen? Hun kender jo både dig og din veninde og vil kunne hjælpe dig med at beslutte om du skal tage en snak med hende. En anden mulighed kunne også være at din veninde spurgte sine forældre om I begge må komme med?
Hvis du beslutter dig for at tale med din veninde kan du måske sige noget omkring, at du føler I er gledet lidt fra hinanden på det sidste og at hun glemmer dig lidt, når hun er sammen med jeres anden veninde og at du savner jeres venskab og at være alene sammen med hende nogle gange – hvis det altså er sådan du har det?
Nogle gange opleves den slags situationer helt forskelligt og hvis I snakker om det, så kan du blive klogere på hvordan hun har det. Nogle gange oplever begge venner, at det er den anden der trækker sig, og det kan jo være meget godt at få opklaret, hvem ved, måske går hun også rundt og synes det er lidt underligt?
Det lyder ikke rart at din far truer dig, det lyder ikke som noget du skal finde dig i. Det vigtigt at du fortæller det til din mor hvis du føler dig truet – og hvis du har brug for at få flere råd omkring hvordan du skal tackle det eller vende andre ting, så er du meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111
Jeg håber du kan bruge mine råd og har mod på at afprøve nogle af dem.
Mange hjertevarme hilsner fra Børnetelefonen.
