Alt er for meget.
Hej Børnebrevkassen
Jeg er en pige på 15 år, jeg går lige nu i 10.klasse. I forbindelse med vores OSO, fik vi vores 2. termins karakter + uddannelses paratheds vudering.
Jeg blev både erklæret uddannelses parat, og alle mine karakterer ligger på 7, 10 og 12, hvilket jo er fine tal. Mit karakter gennemsnit ligger på 9. Alligevel er jeg ikke tilfreds, jeg ved ikke hvorfor, men det er hver gang vi får karakter, tænker jeg, at jeg ikke er god nok, og at jeg burde at lave mere osv.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg sætter mig selv under press og føler, at jeg ikke er klog nok..
Jeg vil gerne på gymnasiet til næste år, men jeg er bange for, at jeg ikke klarer det. Jeg er bange for, at jeg ikke får gode nok karakterer.
Jeg skader mig selv nogle gange, og har siden jeg var 8 år haft selvmords tanker i perioder. Dette er dog ikke kun på grund af skolen, og mine karakterer, men også på grund af alder og min familie.
Når jeg skader mig selv, er det som regel, ved at skære i mig selv, Jeg bider dog også i mine hænder, og slår mit hoved ind i væge. Jeg gjorde skade på mig selv for første gang i efteråret 2012, og siden har jeg holdt to længere pauser på 3 måneder og 5 måneder, men er altid faldet tilbage i det gamle mønster. Tit er det op til flere gange om dagen.
Når jeg har selvmords tanker, er det lidt forskelligt hvad jeg tænker. Det kommer an på situationen. Hvis det er i skolen, er det tit på grund af mine karakterer, men det sker også, at de bare kommer i hovedet på mig, hvis der er en opgave, som jeg ikke kan finde ud af.
Hvis jeg er der hjemme, er det tit efter, at jeg har skændes med nogen, hvilket vil sige næsten hver dag. Så sider jeg på mit værelse og får de tanker.
Nogle gange, kan jeg også være glad, men alligevel får jeg selvmords tanker, og jeg forstår ikke hvorfor.
Engang i mellem er det så slemt, at jeg sidder på nettet, og søger på forskellige måder at begå selvmord på, hvad man skal huske og hvad man skal bruge.
Jeg skrev før, at jeg ikke kun gjorde skade på mig selv og fik selvmords tanker af skolen, men også andre ting..
Jeg er som sagt 15 år, og går i 10.klasse. Jeg fylder først 16 år, når jeg går på gymnasiet. Alle andre fra min klasse er meget ældre end mig, i hverdagen er det ikke det store problem, da jeg altid har været den yngste, derfor har jeg altid været sammen med de “ældre” børn. Hvilket har gjort, at jeg er lige så langt som dem i min mentale udvikling. Problemet er, at de andre tager i byen om fredagen og holder fester, hvilket jeg jo ikke er gammel nok til.
Derudover har vi nogle spændinger i min familie, som ødelægger familien mere og mere, for hver dag der går. Vi skændes alle sammen rigtig meget.
Min far og mor er begge to meget stresset, så de kommer hurtigt op i det røde felt.
Når min far bliver sur, får han rigtig meget selvmedlidenhed, hvilket er rigtig irriterende at høre på. Han råber af mine søskende og mig, og kan en gang i mellem godt blive voldelig.
Jeg føler nogle gange, at min mor leder efter ting vi kan skændes om. Lige meget hvad man gør, gør man det forkert. Nogle gange siger hun fx at der ikke er nogen der hjælper, og det er hende der laver alt. Hvis man så prøver at hjælpe hende, bliver hun endnu mere sur, fordi man ikke gør det rigtigt, eller hurtigt nok.
Min søster og jeg, kan have det rigtig godt sammen, men vi kan også blive rigtig sure på hinanden. Hun er en person, som ikke kan tage kritik, så hun siger diskriminerende ting, som sårer rigtig meget. Når vi bliver sure på hinanden, bliver vi også voldelige, og har givet hinanden op til 10 cm lange ar.
Jeg har før skrevet med en børnerådgiver fra børnechatten, som mente, at jeg burde snakke med min lærer. Jeg skrev til min lærer samme dag, og snakkede med hende dagen efter. Om aften ringede hun til mine forældre.
Hverken min lærer eller mine forældre kender hele historien, da jeg normalt ikke er så godt til at snakke om/ vise mine følelser. Jeg vender dem ind ad, og græder så når jeg er alene…
Hilsen mig..
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
