Kære M
Tusind tak for dit brev. Hvor er jeg glad for, at du har skrevet brevet. Det giver nemlig mulighed for, at andre kan læse med og også genkende sig selv. Der er nemlig mange andre, der har det som dig, men det kan være rigtig svært at komme ud med. Samtidig giver dit brev også muligheden for, at du kan få nogle ideer til, hvordan du kan få en anden oplevelse af dig selv.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der må være, og der er andre sider af dig, end dem du beskriver her. Ingen mennesker er udelukkende på den samme måde, hverken børn, unge eller voksne. Jeg tænker, at du er mega hård overfor dig selv. Kan du mon genkende det i andre sammenhænge også? Det er ikke fordi, jeg ikke kan læse, hvad du skriver om, at du får at vide, at du er ligeglad med andre, kun tænker på dig selv, og har et hjerte af sten. Jeg tror, dog langt fra, at det er hele sandheden om dig - der er nemlig heller ikke kun en sandhed, og heller ikke kun en måde at fortælle om dig. Det vil jeg gerne have at du tænker grundigt over og tager i mod, også når du kigger ud i livet og på dig selv og andre, når du har læst mit svar til dig!
Jeg får en stærk fornemmelse af dig som en pige, der har en enorm indsigt i dine egne tanker, at du er en pige der tænker rigtig meget over, hvordan du opfører dig overfor andre, at du er en pige, der har en stor energi til at få lavet tingene om, og at du derfor også er en pige med en enorm styrke. I mit svar til dig vil jeg prøve at tale til styrken i dig. Det kunne være så fantastisk, hvis du kan få den styrke frem, så du kan få et andet indtryk og forståelse af dig selv end de negative sider, der bliver fortalt om. Det håber jeg, at du er med på.
Du skriver, at du ikke selv kan gøre for, at du er et forfærdeligt menneske. Og det har du fuldstændig ret i – at du ikke selv kan gøre for det. Vores personlighed dannes og udvikles i fællesskabet med andre - ingen vokser op uden andre mennesker omkring sig. Derfor bliver vi påvirkede af, hvem vi omgås. I de tidligste år er det vores forældre og familie, vuggestue, børnehave, skolen, og når vi bliver ældre er det også venner, veninder, kæreste og ens egne børn. Det betyder også, at vi har muligheder for at udvikle og ændre os livet igennem, og det betyder også, at det kan bliver svært at ændre sig fra den ene dag til den anden - måske ligesom du har oplevet, da du med et grinede og du følte det 'falskt'. Når vi vil ændre os, så er vi jo ofte stadig sammen med de samme mennesker, som også er medvirkende til at holde fast i de gamle historier om dig, og om dem selv i forhold til dig.
Lige nu er der en stærk forståelse af dig blandt dine venner og dig selv fx at du kun tænker på dig selv - så er det ligesom dig, der har fået den rolle og dine veninder kan jo så få tildelt andre roller...fx hende der altid tænker på andre, hende den søde, hende den friske osv. Men ingen af jer er jo kun på én måde, men man kommer til at holde hinanden fast i de roller, også selvom det ikke er lige fedt for alle. Måske er det også hårdt altid at skulle være 'hende der altid er glad', og ikke bare kan skifte over til den vrede. Mon det er til at forstå, på den måde jeg skriver det?
Jeg kunne godt tænke mig, at udfordre dig lidt på, at du siger, du gerne vil ændre din personlighed. Det kommer til at lyde meget ”stort”, når du gerne vil lave din personlighed om. Din personlighed er jo fx også den styrke, som du helt tydeligt har. Og den skal du da bestemt ikke ønske dig anderledes. Hvordan ville det være for dig, hvis du tænkte på, at det du gerne vil ændre på og arbejde med er dit forhold til andre mennesker – det man også kan kalde relationerne til andre mennesker. Jeg forstår dit brev sådan, at det der er vigtigt for dig er, at du gerne vil have venner igen. Er det rigtig forstået?
Du besidder en enorm styrke som desværre bliver brugt negativt. Jeg tænker, at det kunne være en kæmpe hjælp for dig, hvis du forsøgte at lave fortællingen om dig selv om, så du beskriver hvad du gerne vil være i stedet for, hvad du oplever du er nu, men som du ikke har lyst til at være. Kan du se forskellen? Hvordan mon det ville være, hvis du skrev et brev til dig selv, hvor du forklarer, hvad du gerne vil - det håber og ønsker for dig selv. Du kunne fx skrive: Kære M. Jeg savner at have nogle venner og det vil jeg gerne arbejde på. Jeg vil gerne være en ven, der tænker på andre. Det kan jeg vise ved, at jeg lytter til folk, når de fortæller mig noget. Jeg vil gerne være en ven, der viser, at jeg interesserer mig for andre. Det kan jeg vise ved, at jeg spørger ind til folk. Jeg vil gerne være en ven der…. Det kan jeg vise ved…. Og beskriv, hvordan du kan se det har ændret sig: Fx hvad ville det første være, du selv lagde mærke til ved dig selv? Hvad tror du det første ville være en ven/forælder ville lægge mærke til, når du lyttede mere til andre. Så du mere konkret ved, hvornår du havde skabt den ønskede forandring. Ville det mon være en idé, du kan bruge? Hvis du gør det meget konkret, så kan brevet måske også give dig nogle ideer til, hvordan du kan gøre det. Husk at det hele ikke sker på en dag, der går måske lidt længere tid, men ikke lang tid. Tag en ting ad gangen, måske det med at lytte vil være et sted at begynde. Hvis det er svært ikke at kommentere eller ikke at svare negativt, når andre taler eller fortæller noget, så tæl stille inde i dig selv og lyt interesseret med begge ører efter, hvad der er vigtigt i historien for den, der fortæller...ku' det være hjælpsomt for dig?
Du forklarer i dit brev, at du føler, at du ikke har tålmodigheden, energien og overskuddet til at være venlig mod andre hele tiden. Jeg bliver nysgerrig efter, hvorfor mon det kan være? Har du nogen idé til, hvorfor det mon er sådan? Nogle gange har vi svært ved at have overskud, hvis vi ikke rigtig trives. Det kan være noget helt naturligt, som at vi sover dårligt om natten, får vi god og varieret mad. Det kan også være, hvis der er noget, der går os på. Jeg tænker på, om du mon har noget i dit liv, som du ikke er så glad for. Hvordan har du det fx med dine forældre? Hvordan går det med det faglige i skolen? Måske skal du tænke over det, hvis du skriver et brev til dig selv. Det kan være med til at komme med nogle forklaringer og på den måde vise, hvad du måske kan forsøge at ændre.
Du skriver også, at du har udviklet dig til et monster. Jeg bliver nysgerrig efter, om der mon er sket nogle ændringer i dit liv som gør, at du har forandret dig? Har du mon nogen idé om det? Du kan selvfølgelig ikke ændre på ting, der er sket tidligere i dit liv. Men der er måske nogle forklaringer, som du kan bruge. For nogen kommer puberteten også væltende ind over en med alle hormonelle udsving - men det kan ikke gøre nogen til et monster, men påvirker også vores humør.
Det er noget af en opgave, du skal i gang med. Det kan give rigtig meget god energi og lyst til at forandre på tingene, hvis man griber det an på en god måde. Men det kan også være rigtig hårdt. Derfor tænker jeg, at du kan have brug for nogle, der kan følge dig på vejen. Det kan være én, som du taler rigtig godt med og en som du kan fortælle om dine planer. Kender du mon én, som du kan bruge på den måde? Det kan fx være et familiemedlem – måske en søster eller bror. Det kan også være en uden for familien – måske en træner, hvis du har sådan en. Du skriver, at du har mistet alle dine venner. Jeg tænker på, om der mon er en, som du tidligere har været rigtig tæt på? Folk bliver som regel rigtig glade, hvis vi betror os til dem, og de kan få rigtig meget lyst til at hjælpe. Det ville jo være en kæmpe tillidserklæring fra dig, hvis du indviede en anden i dine tanker. Prøv at tænke på, hvordan du ville have det, hvis én kom til dig og bad om støtte og hjælp.
Nogle gange kan det hjælpe at få lov til at starte på en frisk. At få lov til at være én, som andre ikke har et bestemt billede af. Jeg tænker på, om det mon kunne hjælpe dig at få nye relationer – at lære nye mennesker at kende. Kunne det fx være en idé, at du begyndte på en ny fritidsaktivitet, begyndte i en ny klub eller andet? Det kan måske give noget god energi til dit ”projekt” og give dig nogle andre erfaringer end dem du har om at folk ikke kan lide dig.
Du kunne også overveje at inddrage en professionel. Jeg kan se, at du er 16 år, og derfor går du måske ikke i folkeskolen længere? Hvis du stadig går i folkeskolen, så kender du måske en AKT-lærer? En AKT-lærer er en lærer, der er god til at tale med børn og unge om fx venskaber. Hvis du har lyst til det, så kan du spørge på skolen, om I har en AKT-lærer. Hvis du ikke har lyst til at spørge en af dine lærere, så kan du spørge på kontoret. Der er jo også den mulighed at tale med en psykolog. Det er din læge, der skal give dig en henvisning til en psykolog.
Jeg bliver rigtig ærgerlig, når du fortæller, at din lærer har sagt, at du har et hjerte af sten. Det er ikke i orden at sige sådan. Og så tror jeg ganske enkelt ikke på, at din lærer har ret. Ingen har et hjerte af sten og du viser med dit brev så tydeligt, at du er en følsom pige der gerne vil være noget for andre og være noget sammen med andre. Det er en skam, at din lærer har givet dig den fortælling med. Den håber jeg, at du vil give slip på igen og mærke hvor blødt, varmt og kærligt dit hjerte er.
Jeg har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre og hvordan du kan prøve at ændre dine tanker om dig selv. Jeg håber, at det har givet dig nogle nye ideer. Det kan også være, at du har brug for at få talt igennem, hvordan du skal gribe det an. Du skal huske, at du altid er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen
