Brev

Alle hadede mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Når man længe har oplevet at blive behandlet dårligt, så begynder man helt naturligt at føle, at man bare ER dårlig og ikke er noget værd. Man tror simpelthen på alle de grimme ord, man får kastet i hovedet.
Det er derfor rigtig godt, at du ikke længere går på den skole. Og det er rigtig godt, at du skriver til os, så du kan få det bearbejdet.

Selvom du kan mærke, at tingene er bedre nu, og at du er blevet gladere, er det naturligt, at du stadig er præget af dine oplevelser. Og det er naturligt, hvis du er en smule mistænksom overfor nye mennesker. Når man har været vant til, at andre mennesker ikke vil én noget godt, så har man brug for tid til at anerkende, at ikke alle mennesker er ens. Nye mennesker er på en ny måde. 

Det er vigtigt for mig at slå fast, at du med garanti ikke er dårlig, selvom det er den historie, du har hørt på den anden skole.
Det er ikke din egen skyld, at du er blevet behandlet dårligt. 

Der er højst sandsynlig sket det, at dine tidligere klassekammerater fik oparbejdet en fælles dårlig vane. De vænnede sig til at være lede mod dig. Det blev et mønster for dem; noget de bare gjorde uden at tænke over, hvad det betød for dig, og hvad det egentlig var, de gjorde.
Hvis ingen voksne griber ind og får den slags stoppet, så bliver det ved og ved og ved, for børn har meget svært ved selv at stoppe sådan noget.

For at komme videre efter sådanne oplevelser er det en rigtig god idé at få talt så meget om det som muligt, så det ikke ligger og roder rundt i dit hoved og vokser sig større.
Du skal have det ud af systemet, så det ikke ligger og forstyrer inden i dig.
De mennesker, som har gjort dig ondt, skal ikke længere have lov at præge dine følelser og dit selvværd, når de ikke engang er tilstede længere.

Det kan desværre nemt tage tid at slippe af med de dårlige oplevelser, man har haft. Men det kan sagtens lade sig gøre, hvis man får talt en masse om det.
Og her vil det være en god idé at tale med fx dine forældre eller andre, du har tillid til. På den måde får du nogen at dele dine oplevelser med, så de ikke er så tunge at bære på selv.
Det er rigtig svært for andre at hjælpe, hvis de ikke ved, at du har brug for det, så fortæl endelig, hvad du har oplevet!

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til BørneTelefonen. Du kan både ringe, chatte og sms'e gratis og anonymt.

Kærlig hilsen fra
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat