Brev

Alene nytårsaften😕

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Åh, nytårsaften er sådan en underlig aften – og svær at planlægge. Der er rigtig mange, der har det lige som dig!

Man kommer tit til at se nytårsaften som sådan en helt særlig aften, og der er alle mulige forventninger. Det kan f.eks. være, at det bare skal være ‘årets fest’ eller ‘den sjoveste aften nogensinde’. Men når man har så mange forventninger til noget, ender det også tit med, at man bliver skuffet.

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have planer nytårsaften, og at du ikke rigtig ved, hvor du skal ‘gå hen’. I forhold til pigerne fra din klasse, så kan jeg  godt forstå, det er ubehageligt at spørge og måske få et nej. Hvis pigerne er nogle du snakker med til hverdag, så kunne du måske vælge den pige, som har det bedst med med, og høre hende, om der er nogle planer for nytårs aften. Uanset hvad, så kunne du måske sige, at du meget gerne ville være med eller være med til at lave noget sammen nytårsaften. Mange unge spiser hjemme hos familien og mødes senere på aftenen, måske hjemme hos en af vennerne, i byen eller måske er der en ungdomsklub man kan mødes i?

Måske har de ikke sagt ‘nej’, fordi de ikke vil have dig med. Måske handlede om, hvor mange de f.eks. har fået lov til at invitere af deres forældre?  Uanset hvad, kunne det måske alligevel betale sig at spørge? For så ved du i hvert fald, om det er en mulighed.

Måske vil det hjælpe lidt, hvis du først taler med din mor om det? Hvis du så f.eks. spørger pigerne og får et nej, har du én, du kan gå til, hvis du har brug for at snakke om det. Måske har din mor nogle gode idéer til, hvad du i stedet kunne gøre? Det kan f.eks. være, at der er en eller et par stykker, som du har lyst til at invitere hjem til dig? Eller måske har du kusine og fætre, I kunne invitere?

Uanset hvad det ender med, er du i hvert fald ikke alene om ikke at vide, hvad du skal nytårsaften. Der er mange både unge og voksne, der ender med ikke at have planer nytårsaften, fordi folk har traditioner på kryds og tværs (lidt lige som med jul), og det kan nogle gange være lidt svært at bryde ind i de traditioner. Og andre gange kommer der planer i sidste øjeblik

Men det er vigtigt, du taler med nogen om det, når og hvis det fylder meget. Hvis det ender med, at du skal være hjemme eller med til en fest, dine forældre skal være med til, kan det være, I kan lave noget ekstra hyggeligt? Arrangere nogle spil, sjove lege eller se en god film og få en hyggelig aften ud af det. Og så kan det også være rart at tænke på, at nytårsaften ‘bare’ er en aften, hvor vi skifter kalender. Festen behøver ikke være noget særligt. Der kommer nok masser af sjove stunder og fester i det nye år – fester, som er meget sjovere end nytårsaften – også for dem, der ellers var til nytårsfest.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat