Kære pige på 17 år
Jeg kan godt forstå, det ikke er rart for dig at føle dig alene i din gymnasieklasse.
Du beskriver, at din klasse egentlig er god og med et godt sammenhold, men at der alligevel er gruppeopdelinger, og at du ikke rigtig er med i en af dem.
Jeg kan godt forstå, at det er en virkelig ubehagelig situation. Og jeg hører også fra mange andre, at særligt gruppeafleveringer kan være nervepirrende, hvis man ikke altid har nogen, man ved, man kan være i gruppe med. Derfor synes jeg også, det er enormt flot, at du til trods spørger ud i klassen om, hvilken gruppe du kan komme med i.
Jeg tænker ikke, at det er din egen skyld, bare fordi du er sent ude i forhold til at finde en gruppe til gruppeafleveringer. Det er også forståeligt, at du måske udsætter det lidt, hvis du ikke synes, situationen er rar. Det er en meget normal reaktion.
Det er et fælles ansvar for alle i klassen, at I alle er med og har det godt. Det er faktisk også skolens og lærerens ansvar, at sørge for at du ikke skal føle dig alene, udenfor eller som et problem i klassen.
Jeg tænker derfor, om du måske kan tage en snak med en af dine lærere om, hvordan du har det med gruppeafleveringerne? Måske der kan gøres noget for, at grupperne laves på forhånd eller aftales i fællesskab i klassen?
Når du beskriver, at klassen egentlig er god, tænker jeg også på, om der mon er nogen fra klassen, du egentlig har det meget godt med? Måske du kan bruge mere tid med nogen fra klassen og på den måde føle, at du kommer ”mere med” og ikke føler dig alene. Hvis de går til en fritidsaktivitet, kan du overveje, om det også er noget for dig? Eller måske de har nogle interesser, som også er noget for dig, og I kan dele sammen?
Har du snakket med dine gode venner uden for skolen om, hvordan det er i din klasse? Måske de også nogen gange har lignende oplevelser?
Jeg håber, du kan finde en vej til at føle dig mere som en del af din klasse.
Kærlig hilsen BørneTelefonen