Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 15 år

Tak for dit brev. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig.

Du skriver, at alle hader dig og ingen kan lide dig, så derfor græder du hver dag. Alle mennesker er kede af det og græder nogen gange. Det er helt almindeligt, men hvis du græder hver dag, så tænker jeg det er en god ide, at tale med nogen om det.

Nu hvor du har fundet mod til at skrive til BørneTelefonen, så tænker jeg også, at du kunne finde mod til at tale med en voksen, du har tæt på dig. Det kunne være en lærer på din skole, et familiemedlem, en nabo – eller en anden, du synes er god at tale med.

Du skriver at din far råber og altid skælder ud, men hvad med din mor? Har du prøvet at tale med hende om hvordan du har det? Har du svært ved at tale med hende, så kunne en mulighed være at skrive hende et brev, eller vise hende det du allerede har sendt til os.

Har du tænkt over, hvordan du gerne vil have, at en god ven skal være? Jeg tænker, at du skal prøve at fortælle dine venner, at du ofte er ked af det og, at du derfor får en følelse af at ingen kan lide dig. Hvis dine venner lytter og taler med dig, så er det rigtig godt. Hvis de ignorerer dig, så synes jeg du skal overveje om det er rigtige venner for dig.

Måske er der nogen andre, som kan være bedre venner for dig? Måske i parallelklassen eller til en sport, som du kunne gå til?

Du skriver, at du spiller. Kan der være nogle muligheder for venskaber gennem dit spil? At tale med andre om en fælles interesse kan være en god start på en samtale. Og så kan man med tiden tale om andre ting også eller måske aftale at ses en dag efter skole.

Du gider ikke læse de andre breve vi har på BørneTelefonens hjemmeside. Det er ok og helt op til dig. Men skulle du alligevel få lyst til at kigge på vores hjemmeside, så vil jeg anbefale dig at læse denne side: Hvad kan man gøre hvis man er ensom.

Jeg ønsker dig alt det bedste. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen.

Kram fra BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat