Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Aldrig hjemme.

Hej BørneTelefonen.

Jeg er begyndt at skære i mig selv, og det er både på mine lår, håndled, og fodled/ankel.

Jeg har ikke nogle jeg kan snakke med, men jeg tro jeg skære i mig selv fordi mine forældre aldrig er hjemme. Men alle tror at vi bare er den perfekt familie, men det er vi altså ikke!

Alle kalder mig også bare for en forkælet møgunge, fordi Mine forældre en slags køber mig, altså jeg får nyeste MacBook, iPhone 6S plus, vi har et kæmpe hus, kæmpe biler, og mange penge siger folk.

Men ingen tager mig seriøst, så det. Jeg ser aldrig mine forældre fordi de hele tiden er på forretningsrejser, både 1 uge men også noglegange 2 måneder. Hele december måned var min far i et andet land, og min mor var også rejst til et andet land, så de sendte bare vores venent gaverne, og så fejrede jeg jul og nytår hos mine forældre bedsteveninde.

Men jeg mangler en at snakke med mine problemer om, uden at nogle andre for der af vide, så hvem kan det være? En lærer, en pædagog, eller hvad?

Hilsen “den forkælede pige”…..

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Når jeg læser dit brev kan jeg tydeligt høre, at du ikke har det godt og du har brug for nogen at tale med om alt det, der fylder inden i dig. Det kan være svært for andre at sætte sig ind i, hvordan du har det i dit liv, når de aldrig har prøvet at leve som du gør. Alting kan se perfekt ud på overfalden - noget der kan narre selv dem, der gerne vil hjælpe.

Jeg kan godt forstå, du savner din mor og fars omsorg, når de hele tiden er væk. Jeg kommer til at tænke på, om de ved, at du savner dem og synes det er hårdt, at de hele tiden rejser væk fra dig? Måske tænker de, at du har alt det du skal bruge for at være glad og de er for optaget af deres arbejde til at se, at du har brug for dem, deres omsorg og kærlighed.

Jeg tænker, om du godt kunne tænke dig, at I som familie starter nogle ny traditioner/måder at være sammen, så du kan mærke, at dine forældre er der for dig? Det kunne f.eks. være, at I hver aften enten ringer/skyper sammen eller spiser sammen og I her hver især fortalte nogle gode ting fra dagen og det som ikke har været så godt. Så ville I lige få mulighed for at høre, hvordan I alle har det.

Noget andet kunne være, at I gik en tur sammen hver uge eller drak en kop the sammen inden I skulle sove og lige sad sammen uden tv, arbejder andet forstyrrende og bare var sammen. Jeg ved ikke om det er noget du har lyst til eller om det giver mening for dig, men jeg håber du har mod på at sige til dine forældre, at du savner og har det rigtigt dårligt med, at de er så meget væk?

Du nævner selv en lærer eller en pædagog som du kunne tale med. Det synes jeg er en rigtig god idé, hvis der er en lærer eller pædagog du lyst til at tale med. Det kunne være et trygt sted at starte. Måske du kunne få denne lærer eller pædagog til at hjælpe dig med at tale med dine forældre -  hvis du har lyst til det? Måske er der andre i din familie som kan støtte dig her - måske bedsteforældre?

Du skriver også, at du er begyndt at skære i dig selv. Jeg tænker, at det er en måde at vise, at har du har det rigtigt skidt og prøver at finde måder, at det kan blive bedre I jeres famlie - mon du kan følge mig i det? Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111, så kan vi snakke mere om de ting du synes er svære og sammen finde ud af, hvad der mere kan gøres.

Der er også en anden rådgivning, som ved en masse om selvskade - de giver også rådgivning og du kan være anonym. Du kan se mere på deres hjemmeside om det vil være en hjælp til dig  www.selvskade.dk  

Det er godt, at du kan mærke at der brug for hjælp til at være familie på en anden måde. Jeg håber, at den voksne, du vælger at snakke med også kan støtte dig i, at dine forældre forstår hvor svært det er at være barn, og forstår at der skal ske nogle gode ændringer for jer.

 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat