Brev

Efterskole uenighed

Hej jeg er en pige på 13

Og jeg vil gerne gå på efterskole i
10 klasse jeg vil gerne gå på efterskole på ridelinjen men mine forældre synes at jeg ikke skal på en idrætsefterskole vi diskuterer det MEGET jeg ved ikke hvad jeg skal gøre håber i kan hjælpe

Knus pige på 13

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Brevkasseredaktionen har anonymiseret navnet på efterskolen. 

Kære pige 13 år

Tak for dit brev – og hvor er det godt, at du skriver til os. Det er ikke så let at være meget uenig med sine forældre, og det kan være rigtig rart at få andre til at hjælpe lidt til.

Det lyder dejligt at du skal på efterskole, og det lyder som om du har et meget stort ønske om at komme på ridelinjen på en efterskole. Det må være fordi du rigtig godt kan lide heste og ridning eller måske fordi du rigtig gerne vil begynde på det. Det kan jeg godt forstå.

Og så kan jeg forstå, at du er meget uenig med dine forældre om det skal være en idrætsefterskole, som du skal på. Jeg synes det er rigtig godt, at du kan mærke hvad du gerne vil, og også at du har mod til at sige hvad du har lyst til og ønsker dig. Det lyder også som om, I faktisk snakker sammen om det og bruger tid på at diskutere det. Det får mig til at tro, at dine forældre gerne vil tale med dig om det og måske også gerne vil lytte til dig?

Men dine forældre er åbenbart ikke helt enige med dig. Måske har de ikke rigtig forstået, hvorfor du så gerne vil det eller hvad det vil betyde for dig? Kan du prøve at forklare dem, hvad det er du særligt godt kan lide ved ridning og heste?

Det kan også være, at du ikke rigtig synes, at de forstår dig eller lytter til dig, selvom I diskuterer det meget. Måske kan du prøve i stedet at skrive noget ned på skrift , så du kan få samlet alle dine tanker selv? Fx kan du lave en liste med alle de punkter der handler om, hvad du godt kan lide ved ridning og hvorfor du gerne vil det. Det kan også være, at du kan prøve at forklare det til en anden, som kan hjælpe dig med at forklare dine forældre, hvorfor du så gerne vil det? Har du måske en søskende eller et andet familiemedlem, du kan tage med på råd? Det kan også være en anden voksen du kender, som du tror dine forældre vil lytte til.

Du skriver ikke så meget om, hvorfor dine forældre ikke vil have det. Kan det være fordi de er bekymrede for, at den måske ligger for langt væk, eller koster for mange penge? Eller har de selv erfaringer med idrætsefterskoler, som ikke er så gode? Er det fordi de ønsker du skal gå på en anden bestemt efterskole? Uanset hvorfor de ikke vil have det, er det nok godt hvis I kan få talt mere om det, at du kan få forklaret dem endnu bedre, hvorfor det er vigtigt for dig at gå på ridelinjen, og at I kan få set på forskellige muligheder sammen. Måske kan I aftale, at I laver en liste sammen, om fordele og ulemper ved forskellige efterskoler?

Jeg ved ikke, om I har kigget på forskellige slags efterskoler, men ellers kan det være, at I sammen eller du selv kan finde frem til nogle forskellige efterskoler – måske både nogle med og uden ridning – som I kan tage ud og besøge? Du kan få en masse at vide om efterskoler og hvornår og hvordan man kan komme på besøg her: http://www.efterskolerne.dk/da/Schools/Aabent-hus

Det kan være, at I kan komme til at forstå hinanden bedre, hvis I får set på nogle forskellige muligheder sammen. Måske kan dine forældre se, at en idrætsefterskole kan være det helt rigtige, hvis I kommer ud og besøger en, og måske kan du også se, at der kunne være nogle andre muligheder, hvis det ikke kan blive en idrætsefterskole.

Ved at skrive herind til Børnetelefonen, har du vist mig, at det her er rigtig vigtigt for dig. Jeg tror det vil hjælpe dig til at få dine forældre til at forstå, hvorfor det er vigtigt for dig at komme på ridelinjen på en idrætsefterskole. Jeg håber og tror på, at I kan få snakket lidt mere sammen om hvad I synes og hvorfor, og at I kan få kigget på de forskellige muligheder sammen.

Mange kærlige hilser

Børnetelefonen

 

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat