Udvekslingsstudent med Hjemve
Hej BB
Jeg er en udvekslingsstudent i USA som der lige nu er 4 måneder igennem mit 10 måneders ophold. Jeg har kort sagt mega meget hjemve og syntes ikke rigtig jeg nyder mit ophold i USA.
Mit ophold har på alle mulige måder været lidt voldsomt mildt taget. Den første familie som jeg blev sendt til var en familie som der boede midt ude i ingenting, de havde ikke internet, de havde 5 børn og generelt set var det bare virkeligt kaotisk. Faren slog børnene og selvom jeg informerede mine koordinatorer om det adskillige gange gjorde de ikke noget, til sidst endte det med at jeg skulle få mine forældre til at skrive før der skete noget.
Hele den her uventede start og de daglige opkald til mine forældre fik mig virkeligt til at savne hjem og selvom jeg havde lovet mig selv at holde ud i familien i mindst 2 måneder inden jeg brokkede mig alt for meget føler jeg virkeligt, at det i enden ingen gavn var at blive hos dem i så lang tid.
Jeg flyttede derefter til en ny familie, langt væk og skulle starte på ny, midt i skoleåret hvilket kort sagt ikke var en sjov oplevelse, dog så kom jeg over det uden for meget brok og føler nu endelig jeg er ved at kende folk og have fået venner. Men nu selv om jeg har været hos min nye familie i over 1.5 måned langer jeg stadig hjem til Danmark og savner enormt mange ting derfra.
Jeg har ikke fortalt mine forældre om mit hjemve selvom det næsten hver dag holder mig vågen, ved bare at tænke på Danmark og prøve at overveje hvad der holder mig igen vs. Hvorfor jeg kunne tænke mig at flytte. Jeg er bare utroligt bange for at fortælle mine forældre, at jeg gerne vil hjem.
Jeg ved godt det formegentligt bare er en ting som jeg bilder mig selv ind men jeg går med en frygt for at blive familiens sorte får hvis jeg tager hjem fordi jeg så gerne ville før og jeg ikke kunne gennemfører det.
Mine kontakt personer som skal “hjælpe” os har heller ikke hjulpet mig endnu og da min lokale koordinator truede mig med at sende mig hjem her den anden dag (Jeg havde bare en mindre klage om at min familie ikke altid var så sociale og ofte bare sad på deres eget værelse og så tv) tændte hun virkeligt for tankerne om at komme hjem.
Jeg føler, at jeg efterhånden har givet USA et forsøg og jeg har de sidste par måneder haft som mål, at have det så travlt som muligt. Jeg har dyrket sports (Løb og svømning) hver dag og nok aldrig sagt nej til en invitation til at lave noget.
Selvom jeg holder mig selv så travl forsvinder savnet bare ikke og jeg ved kort sagt ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har flere gange sat mål for at jeg da ihvertfald skulle blive til 2 måneder, så 4 og nu til jul men ved bare ikke om jeg kan blive ved med at udsætte en hård snak med mine forældre på den måde.
Knus og tak på forhånd for hjælp