Svært på efterskole
Hej BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 16 år. Jeg er startet på efterskole, og jeg har nu snart været her i 2 uger. Jeg har det virkelig skidt lige nu. Jeg føler bare ikke, at jeg kan være i det. Være en del af efterskolen. Og jeg har heller ikke længere lyst.
Jeg savner min familie helt vildt meget, men det er ikke kun det. Jeg kan slet ikke lide at være her. Jeg har det fysisk dårligt. Jeg er blandt andet svimmel, har kvalme, føler jeg ryster indvendigt, har en varm og prikkende fornemmelse indeni. Jeg har spekuleret på, om jeg har angst, da det passer rigtig godt på det jeg læser på nettet.
Jeg har skrevet med min mor og snakket med min kontaktlærer.
De ved begge to godt, at jeg synes, det er svært, men ingen af dem ved, hvor dårligt jeg egentlig har det. Jeg synes, det er svært at snakke om følelser med andre, og jeg er utrolig bange for at skuffe mine forældre, bedsteforældre, venner af familien, min kontaktlære og andre. Jeg vil virkelig gerne droppe ud og komme hjem og måske begynde i en almindelig 10. klasse, da jeg tror, det vil være mere mig.
Jeg har brug for mit eget plads og ro for at kunne gå i skole og være social. Her er der mennesker over alt, larm osv.
Jeg er begyndt at spise så lidt som muligt. Både fordi jeg har kvalme og bare slet ikke kan få ret meget ned. Men også fordi jeg tænker, at det er den eneste måde, hvor jeg bliver nødt til at komme hjem, hvis jeg taber mig alt for meget.
Jeg er bare så ked af, at mine forældre har brugt så mange penge på det, selvom det ikke er det største problem for dem. Jeg ved jo godt, at de vil mig det bedste, og have at jeg skal have det godt. Men samtidig ved jeg, at de vil blive ærgerlige, hvis jeg stopper.
Jeg vil nok gerne give det lidt mere tid, men jeg ved ikke om jeg kan klare det helt ind til efterårsferien, som mange siger, man skal. Det er som om at jeg slet ikke kan overskue at være social, fordi mit hoved kører rundt hele tiden med alle mulige tanker (specielt omkring hvad jeg skal gøre).
Mange vil nok sige, at det bliver bedre med tiden, og det gør det måske også, men jeg ved bare ikke, om jeg er stærk nok til at klarer mig igennem hen til den tid.
Jeg græder flere gange hver dag.
Jeg ved ikke engang om jeg har lyst til at leve, hvis jeg skal være her på efterskolen.
Hvad skal jeg gøre?
Knus.